Et problematisk forhold til mad

Problematisk forhold til mad

Et problematisk forbrug af mad kan se ud på mange måder. Det kan spænde fra voldsomme overspisninger, til opkastninger, og til at sulte sig selv ved evige slankekure. De befinder sig på et kontinuum, hvor vi på den ene side har overspisningerne og den anden har restriktiv adfærd:

​

​​

​

​

​​​​

Man kunne måske tænke, at det er to vidt forskellige fænomener, men faktisk hænger de meget sammen.

​

​

Overspisninger. Overspisninger er episoder, hvor du spiser store portioner mad på kort tid. De er ledsaget af en fornemmelsen af at miste kontrollen over, hvor meget du spiser​. Ofte er de forbundet med stor skam og får derfor lov til at leve i det skjule. Overspisninger kan være tæt knyttet til restriktiv spisning, idet de ofte kommer i kølvandet på en periode med begrænset madindtag.​

​​

Stærkt ønske om vægttab. Du kan i flere år have haft et stærkt ønske om vægttab. Du oplever måske evige slankekure og er altid i gang med at lægge nye planer om, hvordan du skal tabe sig. Det kan komme til udtryk i, at du oplever altid at fejle ved enten at spise for meget eller det forkerte.

​

Sult. Nogle kan have svært ved at mærke sultfornemmelser og bliver faktisk i tvivl, om det er sult, træthed eller en anden følelser. Andre kan oplevede, at de godt kan lide sultfølelsen, fordi den giver en tryghed. Og atter andre kan opleve et ambivalent forhold, hvor de på en måde kan lide den, fordi den er et tegn på, at de ikke har spist for meget, men samtidig er bange for den og frygter at komme et sted hen med for lidt mad.

​​​

Fylder alt. Har man et problematisk forhold til mad, kan der være konstante tanker om netop mad. Man kan føle sig som besat, alt andet træder i baggrunden. Der kan være et mentalt regnskab over kalorieindtag og tjekkende adfærd (f.eks. veje dig flere gange dagligt, "tjekke" deller eller spejle dig). Det kan afholde dig fra at deltage i sociale aktiviteter, fordi du ikke kan overskue det mad, der serveres. I sidste ende kan det medføre isolation og depressive tendenser.

​

Typiske tanker. Nu er jeg begyndt – så kan jeg lige så godt tømme pakken og få det ud af huset. Jeg starter på en frisk i morgen. Det er svagt at have brug for mad. Jeg skal bare tage mig sammen.

​​

​​​​​

Spiseforstyrrelser

Opfyldes et vist antal kriterier, kan der være tale om en spiseforstyrrelse. ​Diagnostisk set skelner man imellem anoreksi, bulimi og BED (binge eating disorder) inden for spiseforstyrrelser.

​

Anoreksi er kendetegnet ved et stærkt begrænset madindtag og deraf undervægt. Bulimi involverer perioder med overspisning (spiser meget store mængder mad på kort tid) og derefter forsøg på at kompensere for det ved at kaste op, bruge afføringsmidler, faste, eller dyrke overdreven motion. BED er karakteriseret ved regelmæssige episoder af overspisning, hvor personen føler et tab af kontrol og er ikke i stand til at stoppe med at spise. I modsætning til bulimi forsøger personer med BED typisk ikke at "opveje" for deres overspisning med opkast, fasting, eller overdreven motion, hvilket ofte resulterer i vægtøgning.

​​

Uanset om du har en diagnose eller ej, er det vigtigt at søge hjælp, hvis du selv har oplevelsen af at have et problematisk forhold til mad, der fylder i din hverdag.

​​​​​​

​​​​

Følelsesmæssig sult

Ligesom en person kan opleve fysisk sult, som resultat af spiseproblemerne, kan en person også opleve en følelsesmæssig sult. En fysisk sult kan dog på mange måder være nemmere at håndtere, end den følelsesmæssige sult. Følelsesmæssig sult kan bl.a. udtrykkes som beskrevet nedenfor.

​

Ensomhed. Måske du bor alene og føler dig meget alene, men ved at fokusere på at tabe dig, kan du dæmpe denne følelse. Mange beskriver, at en spiseforstyrrelse bliver deres bedste ven, som de altid kan regne med, når tingene er svære at håndtere.

​

Omsorg. Måske du hungrer efter, at der er nogen, der tager sig af dig og passer på dig. Hvis du f.eks. er undervægtig, kan det være, at du opnår den omsorg eller bekymring fra andre, som du har så ufattelig meget brug for. Vi kan i terapien arbejde med andre måder at opnå denne omsorg på, hvor fokus ikke udelukkende kommer til at lægge på omsorg for dit fysiske helbred.

​

Konflikter. Det kan også være, at hver gang du har været i en diskussion eller føler dig trådt på, tyr til at spise store mængder mad. Mad kan udløse en form for trøst i os, og man kan på en måde "spise sine følelser". Det er ikke engang sikkert, at du er bevidst om disse mønstre og et første skridt vil være at få øje på mønstrene og dernæst finde en anden måde at tage dig af dig selv.

​

Svigtet. Måske du nemt føler dig afvist, kritiseret og svigtet, når andre kommer tæt på. Måske du er hypersensitiv over for det og ligefrem ubevidst kommer til at lede efter tegn på, at andre ikke kan lide dig. Her oplever nogle, at en spiseforstyrrelse kan bruges til at dæmpe de svære følelser af at være utilstrækkelig i relationen til andre, da den bliver en smutvej til, at alting vil blive godt, ”når bare jeg lige har tabt mig 5 kg mere”.

​​

​

Behandlingsforløb

Har du et problematisk forhold til mad eller en spiseforstyrrelse, tilbyder jeg behandling. I nogle regi fokuserer behandlingen kun på vægtøgning, hvis der er tale om undervægt, ud fra tesen om, at undervægt reducerer kognitiv kapacitet til at arbejde med de psykologiske aspekter. Forskning tyder dog på, at der ikke ses disse kognitive forringelser, og derfor arbejder jeg både med krop og psyke. I min opfattelse nytter det ikke kun at arbejde med vægtøgning; vi er derimod nødt til at arbejde med den uro, som det giver at spise, og de underliggende årsager til spiseforstyrrelsen eller det problematiske forhold til mad.

​

Spiseforstyrrelser og forstyrret spisning handler sjældent kun om maden. Som regel er de udviklet i en svær periode, som en strategi til at håndtere nogle tunge ting. Derfor kommer vi i et terapiforløb også til at arbejde på to spor: På den ene side arbejder vi med maden og symptombilledet, og på den anden side arbejder vi med de underlæggende følelsesmæssige og relationelle mønstre.

​

Vi kan f.eks. komme til at berøre disse temaer:

• Overspisninger

• Balance i madindtag

• Uro og skyldfølelse i forbindelse med spisning

• Fornemmelse over at kunne styre din spisning

• "Forbudte fødevarer"

• Tjekkende adfærd (f.eks. veje dig, "tjekke deller", spejle dig)

• Kropsbillede og kropsideal

• Tilpashed i egen krop

• Selvværd

• Evindelige slankekure

• Hvad du hellere vil bruge dit liv på

• Følelsesmæssig sult

• Sult- og mæthedsfornemmelse

• Spiseproblemernes funktion

• Tilfredshed med dit liv generelt

​

Hvis du har spørgsmål eller lyst til at starte et behandlingsforløb, kan du kontakte mig her: Kontakt.

​