Den symbiotiske forælder-barn-relation
Den symbiotiske forælder-barn-relation er karakteriseret ved, at barn og forælder snarere opfattes som én enhed frem for to forskellige individer. Barnet skal indordne sig under forælderen, og forsøg på selvstændighed og løsrivelse af symbiosen kan straffes igennem udstødelse, silent treatment eller bagtalelse.

Den symbiotiske forælder-barn-relationer er en relation, hvor forælderen og barnet ligesom smelter sammen og selvstændigheden forsvinder. Den forekommer ofte hos forældre, der ikke har fået løst deres egne barndomstraumer.
Den symbiotiske relation
Ikke plads til selvstændighed. I den symbiotiske forælder-barn-relation kræves der 100 % loyalitet. Forskellige meninger ses som en trussel mod forælderen og opfattes som en kritik af, at forælderen ikke er god nok. Tegn på selvstændighed eller løsrivelse straffes - f.eks. igennem silent treatment, udstødelse eller direkte kritik. Det bunder ofte i forældrenes manglende evne til at håndtere selvstændighed. Selvstændighed bliver nemlig opfattet lig afvisning.
Forældrenes behov i fokus. Barnet skal tilfredsstille forældrenes behov og tilgodese forælderens følelser. I sunde forælder-barn-relationer spejler forælderen barnets følelser, men her er det barnet, der skal spejle forælderens følelser.
Det selvudslettende barn. I den symbiotiske forælder-barn-relation er barnet nødt til at udslette sig selv for at kunne være i relationen. Barnets selvstændige meninger og holdninger kan nemlig opfattes som en kritik af forælderen, og derfor er barnet tvunget til at påtage dig forælderens holdninger for at kunne bibeholde relation.
Nærhed og adskillelse. Den trygge relation indeholder både følelsesmæssig nærhed og tolerer adskillelse. I den symbiotiske forælder-barn-relation er ingen af delene tilstede; nærheden er forsvundet og erstattet af forælderens behov; adskillelse virker som en trussel mod relationen.
Dynamikker i familien
Dramatrekanten. Der dannes ofte narrativer, hvor familiemedlemmerne på skift får rolle af krænker, offer og redder. Hvis storesøsteren er udadreagerende i teenageårene, er hun forstyrrer af familiens idyl (krænker), det er synd for mor, fordi hun har ofret så meget for datteren (offer), og lillesøster tager over og forsøger at opretholde stemningen (redder). Det kan også være, at far drikker (krænker), mor ser sig selv som den selvopofrende frelser (redder), og samtidig er det synd for både hende og børnene (ofre).
Følelser fryses ude eller ensrettes. Den symbiotiske familie kan være støvsuget for følelser. Hvis der er nogle følelser, er det den dominerende forælder, der får lov at bestemme, hvilke følelser der er gyldige. Ofte gøres det efter offer-krænker-redder-roller. De enkelte familiemedlemmer lærer ikke at deres egne følelser er gyldige, så de bortcensureres og lukkes ned. Hvis et enkelt familiemedlem alligevel skulle driste sig til at vise følelser, får dette medlem ofte rolle af krænker og straffes.
Udstødelse. Folk udstødes på skift. Nogle er inde i varmen, andre er ude. Det kan gå lidt på skift, men ofte er der en tendens til, at dem, der gør mest oprør i højere grad udstødes.
Den passive forælder. Hele familien kan være symbiotisk, eller det kan være en forælder, der primært styrer det, og de andre indordner sig. Hvis det særligt er en forælders behov, der er i fokus, og de andre indordner sig, efterlader det også en af forælderen i en passiv rolle. Den passive forælder beskytter ikke sine børn, får ikke sagt fra, men lader den anden forælder styre det. Den passive forælder tillader den anden at lave krænker-offer-redder-narrativer og gør ikke oprør imod udstødelse. Det er også et svigt ikke at gøre noget.
Kønsroller. Der kan fra forældrenes side være forskel på, hvilke symbiotiske forventninger der er til børnene afhængig af deres køn. En mor kan f.eks. forvente en sammensmeltning med sin datter, men tillader sin søn en større grad af frihed uden at føle sig truet.
Senere relationer
Frygt for at miste selvstændighed. Er du opvokset i den symbiotiske forælder-barn-relation, kan du i senere relationer være bange for at andre stjæler din selvstændighed og opsluger din frihed. Du kan måske have en tendens til at føle, at andre klæber sig til dig. Hvis du mærker det mindste til det, er du den, der har benene over nakken.
Afhængig for andres bekræftelse. I den symbiotiske forælder-barn-relation har du ikke lært at mærke sig selv, men mærker dig selv igennem den anden. Du låner så at sige andres følelser, og det kan gentages i senere relationer. Du kan læse andres følelser – men er som blind over for dine egne. Du har på en måde lært, at du kun er noget igennem andre.
Hjælpeløshed. Du kan miste fornemmelsen af at være aktør i dit eget liv. Du har været så vant til at være ovre i andre, at du faktisk ikke har fornemmelsen af at have indflydelse på dine egne følelser og fremgang i livet. Du mangler erfaring med, at dine behov er gældende, og at du har en indflydelse på, om de tilgodeses.
Svært ved at følelsesregulere. Hvis du aldrig har lært, at dine følelser er gyldige, kan du selvsagt også have svært ved at regulere dem. Angst, vrede og fortvivlelse bliver ligesom blandet sammen, vokser og hverken lyttes til eller reguleres.
Gentagetvang er tendensen til at blive ved med at opføre dine traumer. Det kan være, at du finder partnere, hvor symbiosen gentages. Der er egentlig tale om et forsøg på at løse den gamle konflikt og få en anden slutning. Men så længe der ikke er en bevidsthed om mønstrene, er det svært at løse på ordentlig vis.
At gøre sig fri af symbiosen
Frigørelse. At komme fri af symbiosen handler om at frigøre sig. Turde stå på egne ben, selvom opvækstfamilien højst sandsynlig vil reagere på selvstændighedsforsøgene.
Spejle egne følelser. Du skal i kontakt med dine egne følelser. Tro på, at de er rigtige, at du kan håndtere dem, at de ikke skader dig. Det du sanser, kan du godt stole på.
Bevidst om gentagelser. Blive bevidst om, når du i nutidige relationer reagerer på noget fortidigt. Hvornår du vælger partnere og venskaber, hvor du ender tilbage i en rolle af redder, offer eller krænker. Vælger du partnere, der ønsker symbiosen eller som helt undgår følelser?
Bygge trygge relationer. Du valgte ikke selv din opvækstfamilie. Men du vælger selv dine relationer i voksenlivet. Hvem du ønsker at være sammen med. Hvordan jeres bånd skal være. Relationer hvor der både er plads til selvstændighed og samhørighed. Hvor det er to forskellige begreber, der godt kan leve siden om side uden at true den anden.
Har du brug for hjælp til at bearbejde oplevelser og arbejde med relationer, er du velkommen til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.