top of page

Jeg ville hellere være blevet slået

Slaget, der ikke rammer på kroppen, men på psyken brænder i lang tid. Det er svært at bevise, ja endog at sætte ord på, så derfor skaber det ofte en grundlæggende følelse af at være forkert. Med det 21. århundredes brug af begreberne "psykisk vold", "gaslighting" og "silent treatment" får vi et sprog for det, og gør dermed det usynlige synligt. Og i 2019 blev den psykiske vold gjort strafbart i Danmark.

Skader på kroppen. I løbet af det 20. århundrede har der været efokus på de skadelige effekter af fysisk vold, og loven er af flere omgange blevet skærpet. Siden 1997 har det været forbudt at slå sine børn, da den såkaldte revselsret der gav ret til at afstraffe personer, som man har myndighed over – blev afskaffet i Danmark.

Skader på sjælen. Konsekvenserne af den psykiske vold har dog været længere tid om at blive anerkendt. Det kan få dig, der har været udsat for psykisk vold til at tænke, at du hellere ville være blevet slået. Ikke for at forklejne fysisk vold, der i den grad også er skadelig. Det er ikke sikkert, at du reelt hellere ville være blevet slået – det er snarere et udtryk for, at en del af den psykiske volds skader ligger i, at du ikke kan fremvise noget konkret. Der er ikke noget "bevis" for det, som du har været udsat for.

De usynlige ar: Tæsk til sjælen

Psykisk vold efterlader ikke synlige ar, som den fysiske vold gør. Det kan efterlade dig et sted, hvor andre eller du selv ikke forstår omfanget.

Skader selvet. Når det er så svært at få øje på, fordi volden ikke italesættes, vendes pilen ofte indad.​ Så du får en grundlæggende følelse af at være forkert. Hvor det kan være nemmere at pointere, at fysisk vold er forkert og ulovligt, kan den psykiske vold være svær at få øje på. Men du vil stadig mærke, at der er noget galt. Kan du ikke sætte fingeren på, hvad det er, kan du komme til at tænke, at det nok bare er dig, der er forkert og uelskelig. Der sker altså en fordrejning af, hvor problemet ligger.

Andre tror ikke på det. En anden skadelig effekt af den psykiske vold kan være, at andre ikke tror på det. Du  bliver meget isoleret i sin historie. Andre bebrejder dig måske ligefrem. Der kan dannes et helt magtspil, hvor krænker får lov at definere sandheden.

Ubearbejdede traumer. Ofte er det først som voksen, at du begynder at forstå, hvad det er, du har været udsat for. Psykisk vold kan trække lange traumespor. Forekommer det i barndommen vil det ofte påvirke din måde at være i verden på og din måde at indgå i relationer. Det handler om at få øje på, hvad det stammer fra for at kunne bearbejde det.

Sproget: At gøre det usynlige synligt

Ved at indføre begreber "psykisk vold", "gaslighting", "traumebinding" og "silent treatment", bliver noget usynligt gjort synligt.

Gaslighting. Begrebet "gaslighting" dukkede op i 1938 fra et teaterstykke "Gas Light", hvor en kvinde manipuleres af sin ægtefælle til at tro, at hun er ved at blive skør. Mandens motiv er at få hende indlagt på et psykiatrisk hospital, så han kan stjæle hendes formue. I 50'erne kom begrebet ind i det engelske sprog i denne betydning; at få nogen fremstillet psykisk syg, så de spærres inde. I 2010'erne blev det udbredt til en bredere psykologisk betydning, hvor det handler om at få personen til at betvivle egen virkelighedsopfattelse. Her kan motivet være mindre direkte og ubevidst fra krænkers side.​ Vi kender det i Danmark fra 2015.​

Give det en historie. Begreberne fra den psykiske vold kan hjælpe dig til at give dine oplevelser en historie. Frem for at det er noget udefinérbart, der får dig til at føle dig forkert, er det nu muligt at berette om, hvad det er, du har været udsat for.​​

Psykisk vold gøres strafbart

Lovgivning. I 2019 blev psykisk vold ulovligt ved § 243. ​Psykisk vold bliver altså gjort strafbart. Det er ganske enkelt kriminelt. På den måde er det en anerkendelse af dets skadelige karakter.

§ 243: "Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år."

Handlingerne skal altså forekomme gentagne gange og karakteriseres som værende nedværdigende, forulempende eller krænkende.

Nedværdigende handlinger ydmyger eller nedgør. Det kan f.eks. være at ignorere dig, behandle dig åbenlyst dårligere end andre eller behandle dig, som om du ikke har nogen værdi.

Forulempende handlinger chikanerer. Det kan f.eks. være at sprede falske rygter, dele intime oplysninger, komme med falske anmeldelser eller dele private billeder.

Krænkende handlinger skader ære, selvfølelse eller din psykiske integritet. Det kan f.eks. være at overskride seksuelle grænser, lade dig overvære overgreb på andre, manipulere, komme med urimelig kritik eller fordrejer situationer, så du oplever krænkelserne som selvforskyldte.

Dog er der kørt meget få retssager, da bevisbyrden kan være svær at løfte. Men vi har nu både nogle ord og en lovgivning for at gøre den usynlige psykiske vold synlig.

Ønsker du hjælp til at bearbejde oplevelser med psykisk vold, kan du kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.

Psykolog i Aarhus

Mejlgade 46B, 8000 Aarhus C

25 56 90 55

bottom of page