Voksne børn af narcissistiske forældre
At vokse op med narcissistiske forældre kan have konsekvenser langt op i voksenlivet. Du kan have lært at udslette dig selv for at passe ind i en relation, hvor den andens behov var de vigtigste.

Hvad er narcissistiske forældre?
Narcissistiske forældre er forældre med træk fra narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Narcissistiske træk er karakteriseret ved grandiositet, en overdreven følelse af egen betydning, behov for beundring, manglende empati og tendens til at udnytte andre.
Forældrenes behov. Overordnet kan man sige, at det er forældrenes behov, der er i fokus i relationen mellem narcissistiske forældre og børn. De kan f.eks. bruge barnet til at regulere egne følelser frem for at bekræfte barnets følelsesverden.
Behov for bekræftelse. Narcissistiske forældre søger bekræftelse eller anerkendelse fra andre – også sit barn. Det kan måske gå uden gnidninger i barnets tidlige barndom, hvor barnet beundrer forældrene ubetinget. Men når børnene kommer i den alder, hvor de begynder at opsøge selvstændighed, opstår der ofte problemer.
Hvordan kommer det til udtryk?
100 % loyalitet. Der kan være tale om en symbiotisk relation, hvor barn og forælder ligesom væves sammen. Ingen må have egne holdninger, selvstændighed tolereres ikke. Der kan være tale om konstant grænseoverskridende adfærd, hvor barnet ikke får lov til et selvstændigt liv, fordi det hele tiden skal opfylde forældrenes behov. Der kræves 100 % loyalitet.
Straf. Andre holdninger anses som en kritik af forældrene. Narcissistiske forældre kan føle sig afvist af sine børn og kan reagere med silent treatment, direkte kritik, vold eller vredeseksplosioner.
Syndebuk. Der udpeges en syndebuk, når der opstår konflikter. Ofte vil der opstå dynamikker i dramatrekanten, hvor en får tildelt rollen som krænker, en anden som offer og en tredje som redder.
Forældrene i centrum. Dynamikken i familien er ofte centreret omkring de narcissistiske forældre, som de andre familiemedlemmer ligesom retter sig ind efter. Børnene holder øje med hvilket humør, forældrene er i. Gør hvad der skal til for at undgå konflikt. Går så at sige på æggeskaller.
Facadefamilie. Der opretholdes ofte en facade udadtil, hvilket kan forvirre barnet. Andre taler måske rigtig godt om forældrene – men det er jo et helt andet billede derhjemme. Måske andre ligefrem antyder, at barnet overdriver, hvis det forsøger at fortælle om, hvad der sker bag hjemmets fire vægge.
Børn af narcissistiske forældre
Gøre sig selv forkert. Et barn er dybt afhængig af sine forældre – så det tåler faktisk ikke, at der er noget alvorligt galt i relationen. Narcissistiske forældre vil ofte have svært ved at indrømme fejl, så barnet vil i stedet pege på sig selv som havende ansvaret for den dysfunktionelle relation. Barnet vinder samtidig en smule kontrol herigennem; det er ramt af afmagt i forhold til at lave om på forældrene, men kan så bare ændre på sig selv. For barnet er det ikke muligt at fjerne sig – så det tilpasser sig i stedet.
Nervesystemet kommet på overarbejde. Da barnet konstant går og holder udkig efter, hvornår næste angreb eller trussel kommer fra forældrene, vil der ofte være tale om et generelt forhøjet angstniveau. Alarmberedskabet vil konstant være aktiveret, og barnet bliver meget "alert".
Det falske selv. Det kan være nødvendigt, at barnet fortrænger sande følelser og behov, da de ikke mødes af de narcissistiske forældre. I stedet danner det et falsk selv. På en måde er det nødvendigt at udslette sig selv for at indgå i familiedynamikken.
Voksne børn af narcissistiske forældre
"Barndommen varer i generationer" som titlen på Kari Killéns bog siger. En barndom med narcissistiske forældre forbliver sjældent et lukket kapitel, men giver senfølger i voksenlivet.
Forældrenes anerkendelse. Du kan blive som opslugt af at vinde dine forældres anerkendelse. Ofte er det dog en forgæves kamp. Det er muligvis ikke en kapacitet de rummer – og det handler i stedet om at vende dig imod dig selv og vide med dig selv, at du ikke er forkert.
Præstationer. Hvis du aldrig har lært, at du er noget værd i dig selv, kan du have et behov for at bevise det igennem præstationer. Måske du præsterer tårnhøjt på arbejde, i studiet eller sågar i familien.
Antennerne ude. Du går fortsat rundt med fornemmelsen af at være "alert" i relationer. Dit nervesystem har endnu ikke fundet ud af, at der ikke er fare på færde, så det er bedre at have antennerne ude og mærke efter.
Problemer i relationer. Der kan være problemer i relationer. Med at sætte grænser og mærke efter, hvad du egentlig selv mener. Du mangler ganske enkelt indrestyring. Måske du dårligt tåler konflikt, men føler dig forladt, hver gang du er uenig med din partner.
Foraldthedsfølelse. Du tåler ganske enkelt ikke at blive forladt. Hvis det sker, går dit nervesystemet amok, og du bryder sammen.
Spiseforstyrrelser. Hvis du som barn fik indkodet en fornemmelse af at være grundlæggende forkert, har du lært at fixe problemer ved at ændre på dig selv. Det er en tendens, som mange tager med sig i voksenlivet. Er der noget galt i relationer, vil det voksne barn af narcissistiske forældre ofte forsøge at ændre på sig selv frem for at fjerne sig. Det kan f.eks. komme til udtryk igennem spiseforstyrrelser, hvor du ændrer på kroppens udseende.
Frigørelse
Det kan være en kamp at frigøre sig fra barndommens lænker.
Bevidsthed om mønstre. I første omgang handler det om at blive bevidst om dine senfølger fra opvæksten. Få øje på hvilke traumespor, der trækker sine tråde op i voksenlivet.
Opgør med skammen. Skammen er fornemmelsen af at være forkert som menneske. Du skal begynde at fortælle dig selv, at du har værdi. Det er der desværre ikke et quick fix til, men kan gøres med nænsomhed og tålmodighed.
Definér dit liv. Du skal til at definere dit liv ud fra dine grænser og hvilke værdier, som du ønsker at leve efter.
Indrestyring. Mange der er opvokset med narcissistiske forældre er blevet nødt til udslette sig selv, egne følelser og fornemmelser, så derfor skal du til at mærke efter. Hvordan har jeg det med den beslutning? Hvordan føles det? Føles det rigtigt? Hvordan er det at tage det valg? Hvordan er det at tage det fravalg?
Regulere nervesystemet. Du skal lære at regulere dit nervesystem og berolige dig selv. Det kan f.eks. være igennem andre, berøringer, i naturen, ved mindfulness, dans eller bevægelse.
Har du brug for hjælp til at bearbejde oplevelser med narcissistiske forældre eller anden psykisk vold, kan du kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.