Skal man sige det højt?
Skal man fortælle, at man har været udsat for seksuelle overgreb? Mange, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, har fortiet det i mange år, og det kan være en stor beslutning at begynde at snakke højt om det. Det kan være relevant at overveje, hvem der skal vide det, hvordan de vil tage i mod det, og hvor meget de skal vide, samt hvordan man passer på sig selv i processen.

Betydningen af hemmeligheden
Noget af det første, som jeg synes, at man skal spørge sig selv om, når overvejer hvorvidt man skal fortælle om sine overgreb, er, hvad det betyder for dig at bære rundt på hemmeligheden alene?
Ensomhed. For det første kan det blive meget ensomt. Man kan ikke vise sit sande selv til selv de nærmeste, men må konstant stille et ansigt op. Der er en del af en selv, som man hele tiden er nødt til at gemme væk, og den del bliver meget alene.
Løgne. Det kan være, at det er nødvendigt at lyve eller komme med bortforklaringer for at dække overgrebene. Det i sig selv kan være anstrengende at huske på, hvem der ved hvad, og hvilken løgn man gav sidste gang, så der er overensstemmelse.
Kan du holde til det? Forskellen mellem hvad der sker på indersiden, og hvad du foregiver på ydersiden, kan blive så stor, at du ikke længere kan holde til det. Forskning viser, at ofre for seksuelle overgreb i barndommen har større risiko for flere lidelser. Ofte kan der være senfølger ind i voksenlivet, og hvis du forsøger at foregive, at alt er fint over for andre og for dig selv, er der en masse i dig selv, som du går og undertrykker. Det er hårdt i længden, og du risikerer at køre dig selv ned.
Skyldfølelse over at gøre de andre kede af det
Mange oplever en skyldfølelse ved at fortælle sin historie, fordi det kan påvirke familie og pårørende. Mange, der har været udsat for seksuelle overgreb, kommer til at tage ansvaret for, at andre bliver kede af det. De tænker måske: "Jeg kunne jo bare lade være at fortælle det". Spørgsmålet er, om skylden ligger hos den, der beretter en historie, eller om den ligger hos den, der har skabt historien?
Loyalitetskonflikt. Der kan opstå en loyalitetskonflikt, hvis man har en eller anden form for relation til overgrebspersonen. Er det en person helt uden for omgangskredsen eller fra en fjern fortid, kan det være nemmere at fortælle sin historie. Hvis overgrebspersonen derimod er en del af netværket eller familien, kan det skabe splid i familien. Der kan opstå en loyalitetskonflikt, hvor man er splittet imellem, at gøre en person til krænker og retten til at fortælle sin historie. Man kan blive optaget af, hvordan det vil påvirke overgrebspersonen, som man måske også holder af på sin vis. Det kan være en person, som man egentlig også har delt gode oplevelser med. Der har bare liiiige været det her med de seksuelle overgreb. Og kan man ikke bare glemme det? Det er jo nok en af de ting, man ikke rigtig kan glemme, men kun kan presse længere og længere ind under gulvtæppet.
Familie og pårørendes reaktion
Hvem skal vide noget? Det kan være vigtigt at overveje, hvem der skal vide noget. Hvad vil det betyde for relationen at fortælle om det? Hvad betyder det for relationen ikke at fortælle om det? Er det en person, du tror, der vil gribe dig, tro på dig og støtte dig? Det kan naturligvis være svært at vide inden, men det kan alligevel være vigtigt at overveje, hvordan du tror vedkommende vil tage imod din historie.
Benægtelse og minimering. Seksuelle overgreb er et stort tabu, og derfor kan omgangskredsen godt reagere på uhensigtsmæssige og ikke-forventede måder. Forældre, der føler, at de har fejlet som forældre, kan finde på at benægte for simpelthen ikke at føle sig som fiaskoer. Det kan også være, at konsekvenserne simpelthen negligeres. Hvis overgrebspersonen er en person tæt inde i familien/omgangskredsen, kan pårørende også finde på at vælge side. Derfor er det vigtigt, om du kan finde mindst én person, der kan være der for dig, som du er sikker på, der støtter dig og lytter til dig. Det kan evt. være en helt uden for familien/omgangskredsen. Det kan også være, at du har brug for hjælp fra en professionel.
Skal du konfrontere overgrebsmanden? Seksuelle overgreb benægtes ofte af overgrebsmanden af mange forskellige grunde. Det vigtige for dig at overveje er, hvordan det mon vil påvirke dig, hvis han/hun benægter. Det kan naturligvis være svært at vide forinden, men for nogle kan det føles som at blive sat tilbage i overgrebet, og du derfor foretrækker at lade være. Det kan også være, at du har brug for at konfrontere overgrebspersonen for som voksen at markere, at det ikke var i orden for det lille barn, du var dengang.
At tage ejerskab over sin historie
Det handler om at mærke efter, hvordan du har det med det. Har du været udsat for seksuelle overgreb, kan du måske have rigtig svært ved at mærke egne grænser og behov. Det er heldigvis noget, du kan lære med god tid og evt. med hjælp. Det er vigtigt, at du fortæller om overgrebene, når du er klar til det. At det er din beslutning. Du har faktisk et valg og har indflydelse på din egen historie. Du kan vælge at tage ejerskab over din historie.
Der kan være en heling i at tage ejerskab over sin historie. Men man kan også blive mødt af megen modstand. Ræk ud, hvis du oplever at stå alene midt i det hele!
Står du overvejelse om, hvorvidt du skal fortælle om dine overgreb? Har du brug for hjælp i processen, i forhold til at overveje konsekvenser, formuleringer eller støtte i processen, er du velkommen til at kontakte mig: Kontakt psykolog i Aarhus.