Traumebinding
Traumebinding handler om, at der dannes et følelsesmæssigt bånd til en person, der skader dig. Den er karakteriseret ved, at den er svær at bryde, der kan opstå en følelse af afhængighed, og den skadelige adfærd normaliseres.
Traumebinding – hvad er det?
Traumebinding er et følelsesmæssigt bånd, der kan opstå i relationer med skadelige mønstre.
I stedet for at gå, bliver man. De skadelige mønstre kan ligesom fastholde en som en slags afhængighed. Hvor det kan blive afgørende for ens selvopfattelse at få relationen til at fungere. Og man har svært ved at tro på, at man kan i andre relationer.
Begrebet anvendes ofte i forbindelse med romantiske relationer, men kan også forekomme i andre relationer såsom forælder-barn-relationen. Der kan f.eks. dannes traumebindinger i hjem med fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle overgreb.
"Afhængig" af relationen
Indgår du i en relation med traumebinding, kan det nærmest opleves som en afhængighed. Du bliver måske ved med at holde fast i den, der sårer dig i stedet for at give slip.
Udflydende grænser. Du kan komme i en tilstand, hvor du er villig til at give afkald på alt andet for at være tæt på denne person. Måske du ikke længere kan mærke egne grænser, du skal bare være sammen med personen. Om du så skal ændre din identitet og dine værdier i livet. Du opdager måske, at du begynder at omforme sig selv – næsten uden at lægge mærke til det – i et forsøg på at tilpasse dig og bevare forbindelsen.
Umulig at elske? Det handler ikke nødvendigvis om, at du egentlig vil have den pågældende person. Det er bare nødvendigt. For at du føler dig som en person, der er mulig at elske. Der kan være en følelse af, at du går i stykker uden personen, går fortabt, ja nærmest går til grunde – og at ingen andre kan elske dig.
Gør sig selv forkert. Når der er noget galt i relationen (f.eks. psykisk vold), vil mennesker automatisk forsøge at forstå og finde mening i denne adfærd. Taler vi om et lille barn, er det ikke som sådan en mulighed at tænke, at der kan være noget i vejen med forældrene. De er jo forbilleder – og barnet er desuden afhængig af forældrene for at overleve. I stedet får barnet gjort sig selv forkert. Barnet får på den måde internaliseret udøverens billede af sig selv. Der bliver tale om en helt grundlæggende fornemmelse af at være forkert. For det må man jo være, hvis selv ikke ens forældre kan elske en – kan barnet komme til at tænke på et ubevidst plan. På den måde kan barnet blive afhængig af forælderens anerkendelse, da barnet ikke har lært, at det er nok i sig selv.
Hvordan udvikles traumebinding?
Cyklus af vold og omsorg. Traumebindingen opstår på baggrund af et cyklisk mønster af belønning og straf. Belønningen kan f.eks. være anerkendelse, omsorg eller opmærksomhed, mens straffen kan være tavshed, vredesudbrud, fysisk vold eller ydmygelse.
Der er altså tale om en relation, hvor der er skift imellem varme og kulde. Hvis f.eks. et barn får at vide, at det er forkert under de kolde perioder, kan det blive optaget af at overbevise udøveren om, at barnet altså også er værd at elske. Det er et konfliktmønster, som man kan tage med sig til relationer senere i livet, så samme afhængighed af anerkendelse opstår.
Normalisering. Der kan over tid ske en tilvænning til den skadelige adfærd, så man vænner sig til, at "det er bare sådan det er hjemme hos os". Er man opvokset i det, så er det normalen. Det er måske først, når man er hjemme ved jævnaldrende, at det går op for en, at det, der foregår i ens eget hjem, kunne være på en anden måde.
Det forudsigelige uforudsigelige. Relationer med traumebinding kan rumme en stor uforudsigelighed. Den, der er udsat for f.eks. psykisk vold, kan ikke forudsige hvornår, det vil ske – kun at det vil ske. Man taler om det forudsigelige uforudsigelige. Derfor kan et personen også udvikle en fornemmelse af konstant at have antennerne ude, så de kan forudse og aflæse, hvornår næste episode med kulde eller psykisk vold forekommer.
Gentagetvang
Gentagetvang. Mange der har været i relationer med traumebindinger, skaber også nye relationer, hvor der forekommer traumebinding. Fænomenet kaldes af nogen for gentagetvang eller gentagetrang.
Hvorfor forekommer dette? Ikke fordi personen nyder disse relationer eller kan lide psykisk vold. I stedet fordi der bag ved gentagetvangen ligger et følelsesmæssigt behov.
At blive set. Det kan være, at du føler dig set af de her personer. Det kan f.eks. være, at de er gode til at give opmærksomhed i begyndelsen, flirter meget eller hurtigt skaber en følelsesmæssig intensitet.
Omskrive slutningen. Et andet følelsesmæssigt behov kan være at tage magten tilbage. Et forsøg på at få kontrol over det, der engang var ukontrollabelt. Og på den måde omskrive slutningen. Det kan altså være et forsøg på at løse problemet, selvom det umiddelbart kan virke destruktivt.
Ikke mere værd. I forlængelse heraf kan der i gentagetvang ligge et forsøg på at overbevise den anden om, at du rent faktisk er noget værd. Ganske enkelt et forsøg på at bevise dit eget værd.
Kontakt med de gamle følelser. Et barn kan i sin tid være havnet i en situation, hvor det har lukket helt ned for de gamle følelser. Det kan have dannet et falskt selv. Gentagelse af traumatiske relationer kan således være et forsøg på at komme i kontakt med de følelser, der er lagt låg på, men måske alligevel titter frem igennem depressioner eller angst.
Hvorfor er det svært at bryde en traumebinding?
En traumebinding er karakteriseret ved, at det er svært at bryde relationen. Og at man bliver ved med at vende tilbage, når man forsøger at løsrive sig. Men hvorfor bryder man ikke bare relationen, hvis den er skadelig?
Afhængigheden. Du kan føle sig så forkert, at du er nødt til at få den andens accept for at føle, at du er en, man kan elske. Derfor nytter det måske ikke, at andre venner påpeger det problematiske i relationen, fordi det for dig handler om at overbevise dig selv om, at du rent faktisk er værdig til kærlighed.
Normaliseret. Du kan være så vant til psykisk vold, at du ikke engang lægger mærke til det. Det er blevet normalen. Hvis du ikke føler sig noget værd, har du måske en idé om, at det er i orden at andre behandler dig dårligt.
Lukker øjnene. Har du fra en tidlig alder været vant til at leve sammen med den, der gør en ondt, har du sikkert også været nødt til at udvikle nogle forsvarsstrategier til at udholde dette. Du har på en eller andet måde været nødt til at kunne lukke øjnene, ignorere problemet eller på anden vis undgå virkeligheden.
Hvordan passer man på sig selv?
Løse problemet. Du kan naturligvis forsøge at løse problemet. Forsøge at snakke med personen om de usunde mønstre. Er der mulighed for udvikling, kan det være optimalt.
Distancerende mestring. Er der imidlertid ikke det, kan det være nødvendigt at tage afstand. Enten se personen i kortere intervaller, holde pauser eller bryde forbindelsen helt. Det kommer an på, hvor skadelig relationen er, og hvor vigtig relationen er. En distancerende mestringsstrategi kan være bedre end at forsøge at blive i en usund relation. Det er en måde at fortælle sig selv på, at du er et værdigt menneske. I stedet for at søge kærligheden, hvor den ikke er, kan du rette dig mod de mennesker, der rent faktisk elsker dig.
Grænser. Være opmærksom på dine grænser i relationen. Du kan få det rigtig dårligt med dig selv, hvis du ikke får stået op for sig selv. På en måde kan det give en fornemmelse af, at du kommer til at give afkald på egen værdighed.
Eje dit selvværd. Få placeret selvværdet rette sted. Det er ikke gavnligt at søge dit værd hos andre mennesker – det skal ligge i dig selv.
Få en historie. Få nogle ord for, hvad det er, du har været udsat for. Den psykiske vold er så stærk og modbydelig, fordi den netop usynlig. Ved at få nogle ord for det, du har været udsat for og give det en historie, bliver det usynlige gjort synligt.
Har du brug for hjælp til at bearbejde oplevelser med traumebinding eller anden psykisk vold, kan du kontakte mig her: Kontakt psykologi i Aarhus.
