Afhængighedspsykologi
Hvorfor udvikler nogle afhængighed og misbrug, mens andre ikke gør? Hvorfor bliver vi ved med at fortsætte med adfærd, som vi ved, der er skadelig for os?

Når vi skal forstå afhængighed og misbrug, er det nødvendigt at se på faktorer i samfundet, i personligheden og i livserfaringer. Det er nemlig et samspil mellem samfundets faktorer, medfødte personlighedstræk og egen livshistorie og bagage.
Samfundsfaktorer
Tilgængelighed. Afhængighed og misbrug kan hænge sammen med, hvad der tilgængeligt i vores omgivelser. Er det pågældende stof nemt tilgængeligt, er det mere sandsynligt, at vi starter på det.
Kulturelle normer. Hvert samfund har sine sociale normer angående rusmidler. I Danmark drikker vi f.eks. meget alkohol i sociale situationer. Det kan være svært at sige nej – noget man måske ligefrem skal forsvare. Der kan være en risiko for, at man også kommer til at vælge noget af det sociale miljø fra, hvis man vælger alkoholen fra.
Quick fix. Vi lever i en verden, der søger de hurtige løsninger. Det kan føre til, at vi søger det hurtige fix, som kan dulme smerte eller stress på kort sigt. Dette skaber et miljø, hvor det er let at falde i fælden med at søge efter umiddelbar lindring, selvom vi ved, det kan have skadelige konsekvenser på længere sigt.
Personlighedsfaktorer
Genetik. Der er forskel på vores personligheder. Noget forskning tyder på, at nogle medfødte gener kan prædisponere for en tendens til at blive afhængig af et pågældende stof. Der kan være en tendens til, at folk der udvikler afhængighed, har mere aktivitet i belønningssystemet (nucleus accumbens), når de præsenteres for alkohol, stoffer eller spil. De udskiller simpelthen mere dopamin og oplever det derved som mere nydelsesfuldt.
Temperament. Vores temperament og villighed til at udforske nye ting er i høj grad medfødt. Det kan gøre os mere villige til at indvillige i risikofyldt adfærd.
Udadvendthed. Nogle personer er mere udadvendte og ekstroverte, hvilket kan være en beskyttende faktor, hvis man møder modgang i livet. Har man en tendens til at isolere sig og klare tingene selv, eller at opsøge andre og udvise åbenhed? Det kan påvirke, hvordan verden opfatter os, og hvordan den møder os.
Livsfaktorer
Livserfaringer kan også være medvirkende til, at vi udvikler afhængighed og misbrug. Har vi f.eks. været udsat for traumer, stress eller personlige tab. Når livet bliver svært, kan nogle mennesker ty til afhængighedsskabende adfærd som en måde at klare sig igennem smerten. Afhængighed og misbrug kan forstås som en copingstrategi, hvor personen søger midlertidig lettelse fra den følelsesmæssige byrde, de bærer. Der er ikke nogen universel grænse for, hvor mange belastninger en person kan holde til, før man tyr til uhensigtsmæssig coping. Det afhænger bl.a. af medfødte personlighedstræk og støtte fra nære personer.
Hvad vi lærte som børn, har også en betydning. Hvordan har vi lært at håndtere følelser? Hvad har vi lært om kærlighed? Hvad har vi lært om tillid til andre mennesker?
Traumatiske oplevelser. Hvis man har traumer med i bagagen, kan man som en beskyttelsesmekanisme have lukket ned for kroppen for simpelthen at mærke mindre af det smertefulde. Skruer man ned for de negative følelser, skruer man som regel også ned for de positive. Det betyder, at der skal mere til for at mærke nydelse såvel som smerte. Derfor kan man se, at folk med en traumatisk baggrund kan søge ud i ekstremerne for både at mærke nydelse (f.eks. stoffer) og smerte (f.eks. selvskade) – ganske enkelt for at mærke noget.
Oplever du afhængighed og har spørgsmål eller ønsker hjælp til at komme ud af det, er du velkommen til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.
