Det falske selv
Har man som barn oplevet, at ens følelser og indre oplevelser ikke blev spejlet af ens forældre, kan man lære, at der er en del af en selv, der er forkert. Barnet gemmer den "forkerte" side – det sande selv – væk og præsenterer i stedet et falsk selv, som i højere grad møder accept.
Det sande og det falske selv
Et barn har brug for at blive spejlet af sine forældre for at udvikle et sundt og stabilt selvværd. Spejling betyder, at forældrene anerkender og bekræfter barnets indre følelser og oplevelser. Når et lille barn f.eks. bliver ked af det, vred eller bange, kan forældrene møde det ved at anerkende og bekræftet barnets følelser ved f.eks. at sige "Blev du ked af, at den gik i stykker?", "Jeg kan godt forstå, at du bliver vred" eller "Det var lidt skræmmende, ikke? Du er okay, jeg passer på dig". Ved at spejle barnets følelser viser forældrene, at de forstår barnets indre oplevelse, hvilket hjælper barnet med at regulere sine følelser og finde trøst.
Når forældre spejler deres børn på denne måde, bekræfter de barnets indre oplevelse af sig selv, og dette skaber grobund for et sundt selvværd. Et barn, der føler sig spejlet og anerkendt, vil udvikle en stabil følelse af værd og er i stand til at stå selv. Omvendt, hvis barnets oplevelser gentagne gange ikke bliver anerkendt, kan det påvirke selvværdet negativt. Barnet vil i stedet have behov for andres bekræftelse og accept for at føle sig noget værd.
Eksempler på manglende spejling kan være "Du må ikke græde, så gør du mor ked af det", "Du er alt for følsom" eller "Du skal ikke blive sur, det var jo bare for sjov". Ingen forældre formår at spejle barnet hele tiden – og barnet skal nok udvikle sig sund alligevel.
Men er det konsekvent, at forældrene ikke formår at spejle barnets indre, vil barnet lære, at dets indre oplevelse ikke accepteres. Barnet lærer at gemme det sande selv væk, fordi det oplever, at denne del af sig selv er forkert. I stedet vil barnet udvikle et falsk selv, der beskytter det sande selv. Denne teori om det falske selv er fremsat af Winnicott. Det sande selv gemmes væk i dybere lag i psyken, hvor det er i sikkerhed for kritik og kulde. Igennem det falske selv kan barnet opnå omsorg og kærlighed på de betingelser, som forældrene nu har fremsat, og samtidig beskytte det sande selv.
Denne dynamik ses ofte i familier præget af psykisk vold, misbrug, alkoholproblemer eller andre former for dysfunktion, hvor barnets følelsesmæssige behov ofte bliver overset eller undertrykt.
Det falske selv i voksenlivet
Når et barn udvikler et falsk selv, kan det have dybe konsekvenser i voksenlivet. Relationer, der er baseret på det falske selv, er ofte utilfredsstillende og mangler ægte nærhed. Da personen i bund og grund ikke viser sit sande selv i relationen, bliver autentiske og dybe bånd til andre forstyrrede eller ikke-eksisterende. Dette skaber en vedvarende følelse af tomhed og mangel på mening i relationerne, som ikke kan opfylde de følelsesmæssige behov, det sande selv har.
Et falsk selv kan føre til oplevelser af uvirkelighed, meningsløshed, tomhed, depression og angst. Disse symptomer stammer fra det sande selv, som føler sig ensomt, glemt og ikke taget hånd om. Det sande selv forsøger at gøre personen opmærksom på sin eksistens.
For at dulme de ubehagelige følelser, som stammer fra det undertrykte sande selv, kan personen ty til midler som alkohol, hash/marihuana eller andre stoffer. Disse afhængighedsmønstre kan blive en måde at undslippe den indre smerte på og fortrænge de følelser af ensomhed og forkerthed, som opstår, når det sande selv ikke bliver mødt og anerkendt.
Fordi det sande selv er gemt væk og undertrykt, får personen ikke mulighed for at møde sine dybere følelsesmæssige behov. Dette kan medføre, at personen mister tilliden til sine egne følelser, vurderingsevner og opfattelser. Personen kan føle sig fremmedgjort over for sig selv, hvilket gør det svært at træffe beslutninger eller navigere i eget indre liv, da der er en konstant tvivl på egne virkelighedsopfattelse.
Undertrykkelsen af det sande selv kan skabe en indre konflikt. Denne konflikt kan resultere i en følelse af splittelse mellem, hvem personen er indadtil, og hvordan personen præsenteres udadtil. Der bliver så at sige stor forskel på inderside og yderside.
Har du en oplevelse af at have undertrykt vigtige dele af dig selv, som du ønsker at bearbejde, er du velkommen til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.
