Dissociation

​​​Hvad er en dissociation?

Rent sprogligt betyder "at dissociere" at adskille i mindre dele, spalte eller opdele. Når man taler om dissociation i psykologisk forstand betyder det, at adskille de dele af sindet, der er for smertefuldt. Følelser, lyde, tanker, billeder og kropslige fornemmelser fra en traumatisk oplevelse spaltes simpelthen fra bevidstheden.

​

Det fører til, at bevidsthedstilstanden ændrer sig, så ens oplevelse af sig selv, andre, omverdenen eller tiden føles anderledes eller fremmed.

​

Dissociation findes i et kontinuum. Fra kortere episoder med "zappen ud" til depersonalisering, derealisering og til opsplitning af personligheden i flere personligheder (dissociativ identity disorder).

​​

 

​

 

Hvordan føles det at dissociere?

Nogle beskriver det som en følelse af uvirkelighed, hvor omgivelserne føles fjerne eller drømmeagtige. Man mister ligesom forbindelsen til verden.

 

Andre oplever en fremmedgørelse fra deres egen krop eller sind – som om de "spacer ud" og mister forbindelsen til nuet.  Kroppen lukker ligesom ned, når den ikke kan håndtere, hvad den mærker. Kontakten til det bevidste sind afbrydes, og man kan have en oplevelse af at være faret vild.

​

Denne tilstand kan også føre til huller i hukommelsen, idet traumatiske erindringsspor afspaltes og isoleres fra den øvrige bevidsthed. Måske oplevelsen dukker op som fragmenterede minder, der ikke er kronologisk og sammenhængende. Måske man husker en kropslig fornemmelse eller lyde, men ikke er i stand til at sætte et visuelt billede på.

​

Der kan være tale om forvrængninger i tidsopfattelsen (f.eks. at tiden går i slowmotion), eller en følelse af at være en passiv tilskuer til ens eget liv.

​

​

Depersonalisering og derealisering

Dissociation findes som nævnt på et kontinuum, hvor det kan forekomme i forskellige former og intensitet. To ofte omtalte former for dissociation er depersonalisering og derealisering.

​

Depersonalisering

Depersonalisering indebærer en følelse af adskillelse fra sig selv. Det kan opleves som:

• En følelse af at være uden for sin egen krop og observere sig selv udefra

• At egne tanker, følelser eller handlinger føles fremmede eller uvirkelige

• At mangle forbindelse til sin egen identitet, som om man er "på autopilot"

• En adskillelse af hoved fra krop, så man ikke rigtigt mærker sin egen krop

​

For udenforstående kan det opleves som en følelsesløshed, selvom folk taler om meget traumatiske begivenheder. Det kan give en fornemmelse af, at al energi drænes fra rummet. En slags følelsesmæssig lammelse.

​

Derealisering

Derealisering handler om en følelse af uvirkelighed i forhold til omgivelserne. Det kan inkludere:

• En oplevelse af, at verden virker fjern, drømmeagtig, eller forvrænget

• At omgivelserne føles flade, kunstige eller uden betydning

• Vanskeligheder ved at opfatte tid eller rum korrekt, som om ting bevæger sig langsomt eller hurtigt

​​

​

Dissociation som en overlevelsesstrategi

Dissociation opstår ofte som en reaktion på intens stress eller en oplevelse af fare. Det er en måde, hvorpå psyken forsøger at beskytte sig selv mod overvældende følelser, fornemmelser og sansninger fra traumatiske oplevelser såsom fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb.

​​

Mange oplever det f.eks. under seksuelle overgreb. Hvis nervesystemet vurderer, at overgrebspersonen er for stærk til at man kan kæmpe imod eller flygte, er det bedre at ligge stille. Men da det stadig er smertefuldt, kan man være nødt til at lukke ned for kroppen. Mange beskriver under seksuelle overgreb en fornemmelse af at forlade egen krop og se sig selv oppefra.

​​

Foregår der seksuelle overgreb i hjemmet, kan barnet desuden være nødt til at dissociere oplevelsen for at kunne holde ud af leve sammen med sin overgrebsperson. Sindet kan ikke holde ud at vide, hvad det ved. Oplevelsen kan ikke kommunikeres til selvet, og benægtelse er eneste mulighed.

​

Kroppen gør det altså for at beskytte individet. Senere i livet kan det være tilbagevende i svære situationer. Her er det ikke nødvendigvis ligeså gavnligt, som det var under fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb.​

​

​

Fra overlevelse til udfordring

Kroppen har altså gjort det for at beskytte sindet under fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb. Senere i livet kan det være tilbagevende i svære situationer, hvor det kan virke hæmmende frem for gavnligt. Det kan skabe udfordringer i hverdagen, hvis dissociationer optræder hyppigt eller i alvorlig grad.

​​​​​​​​

Derfor kan det også være væsentlig at lære, hvordan man kan bringe sig selv ud af en dissociation og kommer tilstede i omverden igen.

​

​​

Hvordan behandler man dissociationer?

Det handler både om at forstå, hvorfor man dissocierer og sin egen traumehistorie samt teknikker til at komme ud af en dissociation.​

​

Associere. "Dissociere" betyder altså at adskille og spalte. Det modsatte er "associere", hvor fraspaltede dele, sanser og fornemmelser integreres i bevidstheden. Man har måske brug for at lære, at det, der var dengang, hører til i fortiden, men er ikke længere. Minder fremhentes ikke nødvendigvis som et samlet hele, men kommer i bider, der ikke nødvendigvis er kronologiske. Måske kroppen først husker kropslige fornemmelser eller lugte, mens de visuelle billeder først kommer senere.

​

Lære symptomer at kende. ​Et af de første skridt er at blive bevidst om, hvordan dissociation føles for dig. For nogle kan det være en følelse af tomhed, uvirkelighed, eller som om de ser verden gennem en tåge. Andre oplever, at de "flygter" fra deres følelser eller krop. Jo bedre du kender dine symptomer, desto lettere bliver det at opdage dissociationen og handle på den.

​

Komme tilstede i nuet. Har du først dissocieret, handler det om at komme tilbage til nuet og til sig selv.

Her er nogle eksempler:

• Grounding: Mærk kontakten mellem dine fødder og underlaget, lårene og stolesædet, hvis du sidder ned

• Tapping: Bank let med fingerspidserne på kroppen, f.eks. på armene eller lårene, for at skabe kropsbevidsthed

• Vejrtrækning: Læg mærke til vejrtrækningen. Gå helt tæt på, hvordan maven spiles ud, når vejret trækkes ind, og trækkes sammen, når luften pustes ud

• Stimulere sanserne: Prøv om du kan få øje på konkrete objekter såsom vandflasker, røde biler, sko etc. Hvad kan du høre omkring dig? Rør ved din egen krop, læg mærke til varmen fra din hånd

• Sig fakta højt: dit fødeår, byen du befinder dig i, din yndlingsfarve

• Følelse af tryghed: Pak dig ind i et tæppe, kram en pude, eller sid på et sted, hvor du føler dig sikker

 

Skab en tryg og forudsigelig hverdag. At mindske stress og usikkerhed i hverdagen kan reducere risikoen for dissociation. Etablér rutiner, der giver struktur og forudsigelighed. Sørg for, at der er trygge og støttende mennesker omkring dig. Undgå overbelastning ved at tage pauser og pleje dig selv regelmæssigt.

​​

​​​​

Oplever du dissociation eller andre senfølger efter fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb, som du har brug for at bearbejde i et psykologisk forløb, er du velkommen til at kontakte mig: Kontakt psykolog i Aarhus.​