Kontrol som overlevelsesstrategi
Mange der er vokset op i misbrug har tidligt lært at holde overblik og kontrollere omgivelserne for at forhindre, at katastrofen indtraf. Det kan føre til en fornemmelse af angst, hvis du ikke har "styr på det hele". Behovet for at kontrollere kan flytte med ind i senere relationer, hvor det kan påvirke dynamikken negativt i både parforhold og venskaber.
Kontrol som overlevelse
Hvis du er vokset op i et hjem præget af misbrug, kan kontrol blive en livsnødvendig strategi. Du har måske lært at holde øje med den mindste forandring i forælderens stemme, bevægelser eller lugt af alkohol. Måske har du udviklet en evne til hurtigt at aflæse, om der er “fred” i stuen eller fare på vej.
Der har givetvis været behov for at kontrollere forælderen; tjekke hvor meget forælderen har drukket, f.eks. holde øje med, om det svinder i flasker, overvåge forælderens gemmesteder eller tjekke hvorvidt det er alkohol i kaffekoppen eller ej.
Det kan også være, at du skulle passe på din forælder. Mange børn, der er opvokset i misbrug oplever ofte, at forælderens liv reelt kan være i fare, og det bliver decideret livsnødvendigt at holde øje. Rollerne bliver byttet rundt, så barnet bliver forælder for forælderen.
Har du haft yngre søskende, har det måske også været dig, der skulle tage sig af dem. Det kan indebære opgaver som at skærme dem fra forælderen, sørge for at de får mad eller kommer i seng.
Måske du forsøgte at opretholde normaliteten udadtil. Du tog dig måske af at fjerne flaske, sørgede for at kammerater ikke mødte din forælder eller dækkede over din forælders fravær.
I familier med misbrug kan det være nødvendigt at forudse farer, beskytte sig selv eller forælderen og minimere risikoen for kaos. Mange har erfaring med, at hvis ikke de var på forkant, kunne det hele gå rivende galt. Kaos kunne bryde ud, hvis du mistede overblikket.
Kontrollen flytter med
Når kontrol først er blevet en overlevelsesstrategi, kan den snige sig med ind i voksenlivet. Det kan f.eks. gøre sig gældende i parforhold, venskaber eller på jobbet.
Mange oplever, at de stadig har et behov for at kontrollere omgivelserne, selv når faren ikke længere er reel. Det kan vise sig i forholdet til arbejde, venner eller partneren – et konstant behov for at styre, planlægge og sikre, at alt går "rigtigt". Der er tale om et stort behov for, at alting gøres meget grundigt og er forberedt, hvorimod der kan opstå indre uro, når tingene ikke går som planlagt.
Der kan være behov for at kontrollere, hvordan praktiske ting udføres; alt fra hvordan opvasken skal tages til planlægning af ferie eller økonomi. Den kan også vise sig i mere subtile former; at forsøge at styre andres følelser, forventninger eller beslutninger.
Formålet er ikke som sådan at styre den anden, men at skabe en illusion af sikkerhed. Hvis man er vant til, at tingene kan gå rivende galt, hvis man ikke har "styr på det", kan det netop blive angstfuldt at slippe kontrollen. Der kan være tale om et så tårnhøjt angstniveau, at det føles nødvendigt at klare alting selv og dobbelttjekke sig selv og andre.
Det kan skabe negative dynamikker i f.eks. parforhold, hvis den ene partner er overkontrollerende og har svært ved at afgive autonomi og stole på, at den anden kan udføre opgaven fyldestgørende.
I psykodynamisk forståelse kan man se det som, at barndommens utrygge relationer har efterladt et indre konfliktfelt: behovet for nærhed og frihed på den ene side samtidig med frygten for kaos og svigt på den anden side. Kontrollen kan derfor både beskytte og begrænse individet, fordi den er en form for selvbeskyttelse, der er blevet automatiseret, men som skaber ubalance i nuværende relationer.
Håndtering af for meget kontrol
At lære at afgive kontrol kan være udfordrende, men muligt. Du kan starte med at lære dit mønster at kende. Hvad får du lyst til at kontrollere? Hvornår? Hvad sker der, når du oplever, at du mister kontrollen? Giver det angst eller noget andet? Hvordan er det at være i den position?
Måske du med nød og næppe kunne kontrollere tingene inden for dit barndomshjems rammer, men i voksenlivet er det noget nær en umulig opgave. Du vil opleve afmagt, hvis du forsøger at kontrollere ting, der reelt ikke er inden for din kontrol. F.eks. hvordan andre opfører sig, hvad andre tænker, verdenssituationen, sygdom eller fremtiden. Det er et vilkår som menneske, at der er mange ting, vi ikke kan styre.
At arbejde med kontrol handler i psykodynamisk perspektiv om at blive bevidst om de ubevidste kræfter, der driver den. Det handler om at genkende de indre dele i konflikten: den del, der er drevet af angst, og den del, der ønsker frihed og nærhed. Hvordan kan du berolige den del, der oplever angst? Hvad kunne den have brug for?
Tillid er udfordrende for mange, der er opvokset med misbrug. Har du ikke lært det fra barnsben, kan det kræve eksplicit øvelse som voksen. Det kan gøres ved at bestemme sig for at tro på, at tingene nok skal gå, selvom man ikke kan styre alt. Og går det ikke, er der nok noget andet, der går. Det handler altså om at øve sig i en grundlæggende tillid til, at livet nok skal gå.
Er du opvokset i et hjem med misbrug og ønsker hjælp til problemer med kontrol, senfølger eller andet relateret dertil, er du velkommen til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.
