Jeg kan jo godt holde op, hvis jeg virkelig vil
Mange kommer i behandling, fordi de har en fornemmelse af, at en eller anden form for stof, har magten over dem, men måske alligevel ikke helt kan genkende sig ud fra det stereotype billede af, hvad et misbrug er. De tænker, at de jo godt holde op, hvis de virkelig vil – men hvorfor gør de det så ikke bare?
Det er en tanke, mange med afhængighed eller misbrug har tænkt: "Jeg kan jo godt holde op, hvis jeg virkelig vil." Den lyder overbevisende og kan føles som et bevis på, at afhængigheden ikke har magten over en. Men hvorfor er det så, at mange bliver ved med at gentage dette for sig selv – og alligevel fortsætter med den afhængighedsskabende adfærd? Svaret ligger i hjernen, vaner og den komplekse natur af afhængighed.
Handler afhængighed om manglende viljestyrke?
Afhængighed handler ikke blot om mangel på viljestyrke. Det er en tilstand, hvor hjernen og kroppen gradvist ændrer sig og tilpasser sig til det afhængighedsskabende stof eller adfærd. Afhængighed opstår, når hjernens belønningssystem overstimuleres. Stoffer som alkohol, nikotin, stoffer – og også visse typer adfærd som gambling eller gaming – frigiver store mængder dopamin, hjernens “belønningsstof”. Det skaber en intens følelse af nydelse, som hjernen ønsker at gentage.
Med tiden ændres hjernens kemi, og man får brug for mere af det afhængighedsskabende stof eller adfærd for at opnå samme effekt. Det er derfor, afhængighed ikke bare handler om at “ville holde op” – hjernen er blevet afhængig af den intense belønning.
Jeg kan jo holde op": Illusionen om kontrol
For mange bliver tanken om “at kunne stoppe når som helst” en del af afhængigheden. Det kan føles som en måde at bevare værdighed og kontrol på i en situation, hvor man måske faktisk føler sig fanget. Men den indre dialog om at kunne stoppe “når man vil” kan også fungere som en undskyldning, der holder afhængigheden i live. Hvis man virkelig kunne stoppe, hvorfor gør man det så ikke?
Det er vigtigt at forstå, at denne tanke ikke er et tegn på manglende moral eller vilje. Den er ofte en psykologisk forsvarsmekanisme, der hjælper med at håndtere det skam og frustration, som afhængighed kan medføre. Det kan føles ubehageligt at erkende, at man har mistet kontrollen, og derfor virker tanken om “at kunne stoppe” betryggende.
Ved at lave en fortælling om, at det handler om manglende viljestyrke, udhuler man samtidig sin egen selvtillid. Man placerer fejlen hos sin personlighed og bidrager derfor til en stærkere fornemmelse af at være forkert.
Hvorfor holder du ikke bare op?
Hvorfor holder du ikke bare op? Det er muligvis et spørgsmål, som du eller andre har stillet dig. Det burde vel ikke være så svært? Eller hvad?
Når der er tale om misbrug er der en række komplicerede faktorer, der er på spil. Mange stoffer udløser dopamin, der er et signalstof i hjernen, der giver os en følelse af belønning. Derfor vil vores krop altid søge mere af det, der giver denne fornemmelse af belønning. Der kan også være tale om sociale faktorer, f.eks. at du er vant til at ryge, drikke eller tage stoffer sammen med dine venner. Desuden kan stoffer og alkohol være en måde at holde negative følelser, angst og ubehag på afstand. Det er en kortsigtet løsning, der måske virker her og nu, men på længere sigt kan give bagslag.
I min behandling tager jeg udgangspunkt i, at vi skal lære at forstå hvilken funktion misbrug spiller i lige præcis dit liv. Hvornår det er, du gør brug af det, og hvilke mekanismer, der er på spil lige netop hos dig. Det er ingen nem vej at lægge et misbrug på hylden, og det kræver mod at konfrontere sig med alt det, som stofferne forsøger at holde væk.
Hvorfor er det så svært at stoppe?
Når man gentagne gange udsætter hjernen for en afhængighedsskabende substans eller aktivitet, begynder belønningssystemet at tilpasse sig. Hjernens naturlige belønningssignaler, som vi normalt får fra mad, socialt samvær og andre naturlige kilder, føles ikke længere så tilfredsstillende. Samtidig begynder hjernen at reducere antallet af dopaminreceptorer, hvilket gør, at man får mindre glæde af naturlige belønninger.
Derfor bliver afhængigheden en slags overlevelsesstrategi for hjernen. For at opnå bare en følelse af normalitet kræves det afhængighedsskabende stof eller adfærd. Man kan altså godt virkelig *ville* stoppe – men hjernen arbejder direkte imod det.
Vejen ud kræver mere end vilje
At stoppe en afhængighed kræver ikke bare et ønske om forandring – det kræver ofte en dyb forståelse for afhængighedens mekanismer og professionel hjælp. Når hjernen er afhængig, kræver det støtte at omprogrammere den til at finde glæde ved naturlige belønninger igen og håndtere cravings på en sund måde.
Det første skridt er at erkende, at afhængighed er en fysisk og psykologisk tilstand, som kan behandles. Viljestyrke spiller en rolle, men afvænning kræver også værktøjer til at håndtere stress, ændre vaner og genopbygge relationer. Mange, der har haft succes med at bryde fri af afhængighed, beskriver betydningen af støtte fra familie, venner og professionelle, som kan hjælpe med at holde motivationen og navigere de svære perioder.
Vejen frem: Erkendelse og accept
Hvis du eller nogen, du kender, kæmper med afhængighed, kan det være en hjælp at starte med at udfordre tanken om at kunne stoppe "når man vil". At erkende, at afhængigheden ikke er en mangel på viljestyrke, men en dybt indgroet tilstand, kan åbne døren til forståelse og behandling. Det kræver mod at indse, at afhængigheden har taget kontrol, men denne erkendelse er også første skridt mod at genvinde den kontrol.
Afhængighed er en udfordring, der kan overvindes – men det kræver ofte mere end bare ønsket om forandring. Det kræver en indsats, støtte og en forståelse for, at hjernen skal have tid til at omstille sig og lære nye måder at finde glæde på. Og når man begynder at opbygge denne nye, naturlige balance i hjernen, kan man opleve friheden i virkelig at kunne vælge – uden at afhængigheden styrer.