Viljestyrke: Jeg kan jo godt holde op, hvis jeg virkelig vil
Har du forsøgt at holde op med at ryge, drikke eller spille? Adskillige gange? Og alligevel falder du i igen. Og bliver mere og mere irriteret på dig selv. Du har måske svært ved at forstå, hvorfor du ikke bare lige kan tage dig sammen.
"Jeg kan jo godt holde op, hvis jeg virkelig vil" er en sætning, jeg ofte har hørt i min klinik.
Hvorfor holder du så ikke bare op? må være et meget relevant spørgsmål at stille. Det burde vel ikke være så svært? Eller hvad?
Illusionen om kontrol
For mange kan tanken om “at kunne stoppe når som helst” være et værn imod at indrømme, at man har mistet styringen med eget liv. At miste kontrollen er ikke velanset i Danmark, og afhængighed er derfor ofte meget stigmatiseret. Ved at fortælle sig selv, at man godt kan stoppe, beskytter man sig selv mod fornemmelsen af kontroltab og stigmatiseringen samt følelsen af at være grundlæggende forkert som menneske.
Selvkontrol
Selvkontrol kan forstås som evnen til at ændre ens handlinger, så de er i overensstemmelse med idealer, værdier, sociale forventninger og langsigtede mål.
Et studie har undersøgt sammenhængen mellem selvkontrol og afhængighed. Forskerne bad en række deltagere med ludomani og en kontrolgruppe uden ludomani om at trykke på en knap, hver gang de blev vist et kryds på en skærm – med mindre krydset blev efterfulgt af en cirkel. De skulle altså anvende selvkontrol for at hæmme responsen, indtil de vidste, om der også kom en cirkel.
Resultater. Studiet viste, at folk med ludomani havde sværere ved at lade være med at trykke på knappen.
Hjernescanning. Deltagerne blev samtidig MEG-scannet for at undersøge, hvordan to områder i hjernen kommunikerede under forsøget. Det drejede sig om mediale præfrontale cortex (gyrus cinguli anterior) og mediale parietale cortex (gyrus cinguli posterior). Disse to områder er med til at definere selvbevidstheden og menes således at spille en rolle i selvkontrollen. Studiet viste, at de to områder havde sværere ved at kommunikere med hinanden hos folk med ludomani.
Nedsat selvkontrol. Studiet kan altså tyde på, at der er en svækket selvkontrol hos folk med ludomani. Det kan dog ikke sige noget om, hvorvidt hønen eller ægget kom først; om det er et resultat af at spille, eller om det er ændringer, der har været tilstede inden og har bidraget til udviklingen af ludomani.
Kokain. Ligeledes ses der også nedsat aktivitet i præfrontallapperne hos folk, der anvender kokain. Præfrontallapperne står for de eksekutive funktioner, herunder selvkontrol, at udsætte behov og hæmme impulser. Den nedsatte aktivitet er højst sandsynligt en konsekvens af selve kokainforbruget, frem for en forskel der er til stede hos folk inden kokainforbrugets start. Begynder man at indtage rusmidler i en tidlig alder (før puberteten), kan det muligvis også påvirke hjernens udvikling. Normalt udvikles de præfrontale lapper nemlig i puberteten og op igennem 20'erne, så er man påvirket af stoffer i disse vigtige udviklingsår, kan det hæmme udviklingen af præfrontale funktioner.
Det handler altså ikke om bare at tage sig sammen. Der er ganske enkel mindre evne til at tage sig sammen. I stedet handler det om at acceptere, at her er noget, der er uden for ens selvkontrol, som man har brug for hjælp til.
Afhængighed og dopamin
Belønningssystemet. Dopamin er en neurotransmitter, der skaber en fornemmelse af lyst og motivation – og kaldes derfor for det indre belønningssystem. Vi får bl.a. naturligt dopamin igennem mad, motion, socialt samvær og sex. Rusmidler og gambling udløser imidlertid enormt store mængder dopamin og dermed en intens følelse af nydelse.
Studier indikerer, at der er mindre dopaminaktivitet i folk med afhængighed. Det kan altså forklare, hvorfor de indtager flere rusmidler; for ganske enkelt at opnå samme lyst og motivation, som andre uden en afhængig har.
Hønen eller ægget? Vi er dog tilbage ved diskussionen om hønen eller ægget; kommer den nedsatte dopaminaktivtet som et resultat af indtaget af stoffer, eller det tilstede allerede inden?
Hønen. Ved indtag af mange rusmidler over længere tid sker der en påvirkning af hjernens dopaminaktivitet. Hjernen kan reducere antallet af dopaminreceptorer (tolerans), så man oplever mindre lyst ved indtag af rusmidlet, men for så vidt også af naturlig belønning. Der skal derfor mere og mere af stoffet til at opnå samme virkning.
Ægget. Noget tyder på, at der kan være en forskel tilstede allerede inden afhængigheden udvikles og på den måde altså disponere for udvikling af afhængighed. Det kan måske derfor være med til at forklare, hvorfor nogle udvikler afhængighed, mens andre ikke gør.
Kan problemet være løsningen?
Barndomstraumer og afhængighed. Studier viser sammenhæng mellem at have været udsat for barndomstraumer og afhængighed. På den måde kan indtag af rusmidler og gambling være et forsøg på at "løse" den angst, usikkerhed og følelse af værdiløshed, som ofte følger med traumer. Der er altså tale om et fejlslagent forsøg på at løse nogle problemer i ens liv.
Barndomstraumer og dopamin. Noget tyder endvidere på, at dopaminaktiviteten påvirkes af sociale betingelser. Svigt og barndomstraumer kan på den måde tænkes at føre til mindre dopaminaktivitet. Disse mennesker søger derfor mod rusmidler for at opnå øget dopaminaktivitet.
Udhuler selvtilliden. Ved at lave en fortælling om, at det handler om manglende viljestyrke, udhuler man imidlertid sin egen selvtillid. Man placerer fejlen hos sin personlighed og bidrager derfor til en stærkere fornemmelse af at være forkert.
Vejen ud kræver mere end vilje
Der er altså en række faktorer på spil, når vi taler om afhængighed.
På et neurobiologisk niveau opstår der forandringer, og det kræver tid at genopbygge den neurokemiske balance.
Rent psykologisk kan afhængighed være en måde, hvorpå man forsøger at løse problemer i sit liv såsom en fornemmelse af manglende værdi. Et fejlslagent løsningsforsøger, der kræver nye strategier.
Vi kan starte med at udfordre tanken om at kunne stoppe, "når man vil". Forsøger du at komme ud af misbruget ved viljestyrke alene, vil du ofte falde i igen. Vi kan ikke lære dig mere viljestyrke. Men vi kan lære at regulere vores følelser på anden måde, lære at vi har en værdi og lære at forstå, hvad der vedligeholder misbruget.
Ønsker du hjælp til behandling af afhængighed, kan du kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.
