Polarisering: Undgående og opsøgende part

​Tilknytning og beskyttelse

​Tilknytning. Mennesker har et behov for tilknytning. Ganske enkelt har vi op igennem historien haft brug for hinanden for at overleve. Derfor ønsker langt de fleste at opleve samhørighed med andre, føle sig værdsatte og vigtige for en anden.

​

Trussel mod tilknytning. På grund af behovet for tilknytning bliver vi angste, når der er risiko for at miste. Når vi føler, at en vigtig relation er truet, er det som om, der går en alarm i gang, og støjen derfra blokerer for alle andre signaler. Der kan være tale om klamren, protester, bebrejdelser, at trække sig eller vende sig væk.

​​

Mønstre. Når vi oplever konflikter, kan vi beskytte os selv ved enten angribe eller trække os. Når vi så har to parter i en relation, kan vi få disse tre mønstre:

• Begge kæmper

• Begge undviger

• En opsøger, mens den anden undviger

​

Opsøgende og undgående. Alle tre mønstre kan ses, men særligt ofte ses mønsteret, hvor den ene part opsøger den anden part, men ikke føler sig mødt og derfor begynder at kritisere, angribe og komme med vrede tilnærmelser. Den undvigende part kan dermed blive ramt af en følelse af utilstrækkelighed, aldrig at kunne gøre sin partner tilfreds og i et forsøg på at beskytte sig selv, vil denne part begynde at trække sig og lukke ned følelsesmæssigt.

 

Roller. Rollerne afhænger af hvilke historier vi har med os og kan også være relateret til køn, idet vi ofte lærer kvinder at tale om følelser, mens vi lærer mænd at bide dem i sig. Rollerne behøver dog ikke at være stationære, men positionerne kan skifte med relationens udvikling.

​

 

Undgående part

Den undgående part forsøger at beskytte sig selv mod konflikter ved at trække sig og gøre sig selv følelsesløs.

​​

Utilstrækkelighed. Den undgående part kan længes efter accept, være rædselsslagen for afvisning og beskytter sig selv ved at lukke ned følelsesmæssig, når vedkommende føler, at den opsøgende part angriber og er utilfreds. Den undgående part kan føler sig mødt af en masse krav, konstant utilfredshed og kritik, hvorfor den undgående part desperat forsøger at bede om et pusterum ved at trække sig.

​

Gør sig følelsesløs. Det er en måde at beskytte sig selv på. Trækker sig som skildpadden ind i sit skjold. Den undgående begynder at lukke ned for sine følelser, så kritik og bebrejdelser ganske enkelt preller af. Under processer udsletter personen egne behov og mister kontakten med sit eget selv.

​​

Landminer. Det kan beskrives som en fornemmelse af bevæge sig i et landskab, hvor man ikke ved, hvornår man kommer til at træde på en landmine, og at der hele tiden er noget, der eksploderer omkring ørerne på en.

​​

​

Opsøgende part

Den opsøgende part forsøger at beskytte sig selv i konflikter ved at råbe op og vise klør.

​​

Ønske om kontakt. Der er egentlig tale om et forsøg på at skabe kontakt. Det kan være svært at få øje på bag kritikken, men det er ofte det, der ligger bag. Der kan være et dybfølt ønske om at få den anden tættere på. Men det er sårbart at kommunikere dette, særligt i konfliktsituationer. Så behovet udtrykkes i stedet som kritik af, hvad den anden gør forkert.

​

Alenehedsfølelse. Den opsøgende part kan have fornemmelsen af at blive ladt alene tilbage, mens vedkommende desperat forsøger at råbe den anden op ved at komme med vrede udbrud og kritik. Idet den anden part trækker sig, lades den opsøgende part endnu mere tilbage.

​

Kæmper for forholdet. Den opsøgende part kan stå med en følelse af at være den eneste, der kæmper for forholdet, mens den anden lukker af. Det kan beskrives som en følelse af at drukne alene, mens partneren ikke forstår råbet om hjælp.

​​

Følelsesmæssigt ansvar. Der kan være tale om vrede. Vreden kan handle om, at personen lander i en position, som vedkommende ikke har lyst til at være i og måske har erfaring med fra tidlige relationer. Måske vedkommende har haft alt for meget af det følelsesmæssige ansvar i   sin opvækstfamilie og derfor reagerer med vrede, når vedkommende oplever, at det sker i nuværende relation, når den undgående part trækker sig.

​

​

Selvforstærkende spiral

Forstærkning. Hvis der er tale om en undgående og en opsøgende part, kan de forstærke hinandens reaktioner.

​​

Den opsøgende part kan føle sig efterladt alene med en fornemmelse af, at den anden ikke er til stede. Det kan føre til en følelse af ikke betyde noget for den anden og i et forsøg på at beskytte sig selv og skabe kontakt, begynder den opsøgende at bebrejde og kritisere den undgående, frem for at kommunikere, at vedkommende føler sig alene.

 

Den undgående part reagerer derimod ved at trække sig yderligere tilbage, idet vedkommende ikke føler, at det er muligt at gøre den anden tilfreds og aldrig bliver god nok. En evindelig fornemmelse af utilstrækkelighed. Det forstærker imidlertid den opsøgendes følelser af ensomhed, hvilket fører til yderligere bebrejdelser, og dermed er der sat en negativ, selvforstærkende spiral i gang.

​

​

Nye mønstre

I terapien har jeg fokus på at bryde de negative mønstre.

​

Undgående part. Det indebærer ofte, at den undgående part skal engageres følelsesmæssigt igen. Det handler om, at den undvigende part skal lære at sætte ord behov og følelser, frem for at trække sig.

​

Opsøgende part. Den opsøgende part skal lære at udtrykke egne indre behov frem for at komme med kritik af den anden. Den opsøgende part vil lære at tale fra en mere sårbar position, hvor vedkommende kan sætte ord på følelsen af at være alene og mangle nærvær, frem for at komme med bebrejdelser og kritik.

​​

​

Ønsker I parterapi, er I velkomne til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.