Barndom med misbrug
Når hjemmet bliver uforudsigeligt og utrygt i en alder, hvor man endnu ikke har ord eller forståelse for, hvad der foregår.
Hvordan er det at vokse op i familier med misbrug?
Uforudsigelighed. Hjem med misbrug er uforudsigelige og fyldt med utryghed. Barnet ved ikke, om dagen vil bringe en fuld far/mor eller en hyggelig aften. En forælder med et misbrug ændrer personlighed, når han/hun er påvirket. Der kan være tale om et skift i tilgængelighed, der både kan handle om, at forælderen bliver fraværende, nedladende, temperamentsfuld eller over-kærlig.
Voksenroller byttes rundt. En forælder, der har drukket eller er påvirket på anden vis, tager ikke ansvar. Det bliver overladt til barnet. Det kan f.eks. være at tage sig af aftensmaden, mindre søskende eller transport fra A til B. Barnet tager som regel også ansvaret for at dække over forælderen og skjule det for venner.
Selvtvivl. Hvis forælderen benægter at være påvirket, kan barnet begynde at betvivle egne fornemmelser og intuition. Barnet kan begynde at vende det indad, da der jo ikke kan være noget galt med far eller mor. Det kan yderligere forstærkes, hvis forældrene benægter misbrug.
Overlevelsesstrategier
Et barn, der vokser op i et kærlighedsfattigt miljø, udvikler nogle overlevelsesstrategier for at klare sig i et usundt miljø.
Antennerne ude. Barnet kan udvikle en stærk evne til at aflæse og afkode andre for at navigere i et uforudsigeligt miljø, hvor barnet hele tiden skal afkode om far/mor er følelsesmæssig tilgængelig eller ej. Der kan være tale om, at barnet er i konstant alarmberedskab, hvor det hele tiden spejder efter fare. Det gavner barnet, idet det på den måde kan sørge for størst mulig tryghed i et uforudsigeligt miljø.
Lukker ned for egne behov. Det er smertefuldt for et barn gang på gang at blive afvist i sine følelser og behov. Derfor kan en overlevelsesstrategi også være ganske enkelt at lukke ned for og ignorere egne behov, følelser og krop, så man ikke konfronteres med det smertefulde.
Jeg klarer mig selv! Hvis barnet oplever gentagen afvisning kan det medfører, at barnet danner en indre model af, at andre ikke er til at stole på, og at det bedste er at klare sig selv. Barnet holder andre på afstand og regner ikke med, at andre er der, når det har brug for dem.
Vrede. Vrede kan være en måde at holde de mere sårbare følelser og fornemmelser på afstand, f.eks. fornemmelsen af ikke at være elsket eller være alene. Der er noget power i vreden, og samtidig tiltrækker vreden noget opmærksomhed, så man bliver set, men ikke på det aller mest sårbare.
Præstation. At præstere kan være en måde at holde fast i en form for identitet, og en måde hvorpå man "er nogen". Gennem præstationer opnår barnet anerkendelse og bliver set, hvorved barnet netop skaber det, som det mangler i hjemmet.
Overlevelsesstrategier på sigt
Overlevelsesstrategier er sunde strategier mod et usundt miljø. Disse strategier fungerer i noget usundt – men ikke i et sundt miljø. Derfor kan de være gavnlige i misbrugsmiljøet, men ikke i senere relationer. De kan udmønte sig i senfølger i voksenlivet.
Overansvarlighed. Som voksen kan børn fra hjem med misbrug opleve, at de altid ender i en position, hvor de påtager sig ansvar for andre, fordi det er det, de har lært. Det er en strategi, der kan være enormt nedslidende, når personen selv skal danne sin egen familie og skal indgå på arbejdsmarkedet.
Ubeslutsomhed. En person, der er opvokset i misbrug, kan have svært ved at tage beslutninger. Der kan være tale om, at man faktisk ikke har en fornemmelse af, hvad man selv mener, da det tryggeste i barndommen var lukke ned for egne behov.
Relationer. Det kan blive svært senere hen at indgå i relationer, fordi man har udviklet nogle strategier om ikke at have andre for tæt på, og at man ikke kan stole på andre. Andre mennesker kan opfattes som invasive eller alt for nærgående, og der kan opstå udfordringer med at håndtere både nærhed og adskillelse i relationer.
Forladthedsfølelse er en intens følelse af ensomhed, isolation eller tomhed. Er man opvokset i misbrug har man måske ofret egen individualitet for familiens skyld og har derfor ikke lært at stå selv.
Eget misbrug. Da problemerne i barndommen ikke kunne løses, blev løsningen i stedet at "fjerne" følelserne. Det virkede som barn, men som voksen kan det føre til eget misbrug som en måde at dulme ubehagelige følelser på. Det kan kan virke som en undvigende mestringsstrategi, hvor man forsøger at undgå eller benægte problemet. Oplever man ikke sig selv i stand til at konfrontere og løse problemerne, kan det føre til en følelse af hjælpeløshed og en fornemmelse af at miste indflydelse på eget liv.
Betydningen af hemmeligheden
Familier med misbrug lukker sig om sig selv. Der bliver sjældent sagt noget til andre, fordi de indvirkende stiltiende er enige om, at det er en hemmelighed. Barnet kan tydeligt mærke stemningsskift, men har endnu ikke ord eller forståelse for, hvad det vil sige at være fuld eller påvirket.
På længere sigt betyder det for barnet, at der en del af sig selv, som må holdes skjult. Og det er endda en del af sig selv med meget store følelser såsom forladthed, svigt og savn. Det er en del, der skal gemmes væk, og man bliver vænnet til at skjule en væsentlig del af sig selv i nære relationer.
Derfor kan det være essentielt selv som voksen at få nogle samtaler, så alt det, der skulle forties, endelig kan få lov at få en historie.
Er du opvokset i et hjem med misbrug og oplever senfølger eller andre problemer relateret dertil, som du ønsker hjælp til, er du velkommen til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.
