top of page

Psykolog med behandling af spiseforstyrrelser i Aarhus

At leve med en spiseforstyrrelse kan være overvældende. Tanker om mad, krop og vægt kan fylde hele dagen og gøre det svært at være til stede i livet og i relationer. Som psykolog i Aarhus med erfaring i behandling af spiseforstyrrelser tilbyder jeg et forløb, hvor vi både arbejder med de konkrete symptomer og med de følelser og mønstre, der ligger bag. Målet er at skabe mere frihed, så mad og krop ikke længere behøver at styre dit liv.

Psykodynamisk psykolog i Aarhus

Spiseforstyrrelser – et indre fængsel

Spiseforstyrrelsens mange ansigter. Spiseforstyrrelser har mange ansigter. De kan komme til udtryk på mange forskellige måder og have varierende symptomer, herunder restriktiv spisning, overspisninger, brug af afføringsmidler, overdreven motion eller opkastninger.​​​

Når mad giver ubehag. Fælles for dem er, at mad ofte er forbundet med stærkt ubehag. Angsten og ubehaget forbundet med maden vil ofte begrænse dig, idet du har mindre energi til de meningsfulde ting i dit liv og ofte siger nej til arrangementer af frygt for maden.

Noget stærkere end dig. Du har måske forsøgt at klare det selv, starte på en frisk og tage dig sammen uden succes – måske endda mange gange. En spiseforstyrrelse er meget magtfuld og er ofte noget, du ikke bare kan klare med viljestyrke. Derfor kan behandling hos en psykolog eller anden professionel være nødvendig.

Behandling af spiseforstyrrelser – to spor

I min tilgang til behandling af spiseforstyrrelser arbejder vi på to spor. På den ene side arbejde vi arbejder med maden og de pågældende symptomer på et konkret plan. På den anden side undersøger vi de underliggende årsager til, at spiseforstyrrelsen er opstået og får lov at fylde.

Maden og symptomer

I behandlingen tager vi udgangspunkt i de symptomer, som du møder. Vi kan f.eks. arbejde med:​

  • Angst og ubehag forbundet med mad

  • Øge eller stabilisere madindtag​

  • Overspisninger

  • Reducere tjekkeadfærd (f.eks. at veje sig, "tjekke deller" eller måle med måleband)

  • Reducere brug af afføringsmidler

  • Reducere tvangspræget motion

  • Udfordre og korrigere kropsbillede

  • "Forbudte" fødevarer

Underliggende årsager

Midlertidig ro. Måske oplever du, at spiseforstyrrelsen både hjælper og begrænser dig – den giver midlertidig ro, men tager din frihed og livsglæde på længere sigt.

Strategi. Der kan være mange grunde til at udvikle en spiseforstyrrelse. Ofte vil den spille en bestemt funktion i dit liv og kan være udviklet som en strategi til at håndtere noget svært.

Emotionsregulering. En spiseforstyrrelse kan anvendes til at regulere følelser. Hvis du ofte oplever store og uregerlige følelser, der overmander dig, kan en spiseforstyrrelse være god til at "slukke" for dem. Hvilke følelser var for overvældende til, at du kunne rumme dem? Det kan f.eks. dreje sig om angst, usikkerhed, sorg eller vrede.

Forudsigelighed. Hvis din verden på et tidspunkt har været præget af stor uforudsigelighed, kan en spiseforstyrrelse være med til at skabe noget tryghed, idet den bliver noget konkret og håndterbart.

Et "fix". Nogle vokser op i hjem, der er præget af dysfunktionelle mønstre eller er fattige på kærlighed. Hvis et lille barn mødes af afvisende forældre, vil det have en tendens til at vende det indad, idet et lille barn er afhængig af sine forældre og derfor opfatter dem som fejlfri. En  måde at "fixe" sig selv på kan f.eks. være at regulere på kroppens størrelse og udseende.

Nysgerrig på dig selv. Dette er blot nogle årsager blandt mange – måske du kan genkende dig selv i nogle eller slet ikke. Det vigtige er at blive nysgerrig på dig selv og undersøge, om spiseforstyrrelsen spiller en bestemt funktion i dit liv.

Sådan arbejder jeg med spiseforstyrrelser som psykolog i Aarhus

Mål i dit tempo. Behandlingen af spiseforstyrrelser foregår i dit tempo. Vi sætter små, realistiske mål, som kan tilpasses din hverdag. Det kan være at spise lidt mere til et måltid, veje dig færre gange om dagen eller gradvist acceptere din krop, som den faktisk er.

Forstå konsekvenser på kort og lang sigt. Spiseforstyrrelsen kan være en strategi, der på et tidspunkt har været gavnlig i det miljø, som du har indgået i. F.eks. til at regulere følelser eller opnå anerkendelse. Imidlertid kan den på sigt have en høj pris, fordi det er en strategi, der over længere tid og i mere funktionelle miljøer kan begrænse dit liv. Vi vil i behandlingen arbejde med at forstå, hvilken påvirkning som den øver på kort og på lang sigt.

Forståelse af din spiseforstyrrelse. Årsagerne til en spiseforstyrrelse kan som sagt være mange, og vi undersøger specifikt, hvad den er for dig. Det gør vi ved at kigge på din spiseforstyrrelses udvikling og inddrage din historik; hvordan dit liv har set ud på pågældende tidspunkt, hvem der har været der, og hvordan du har haft det.

Nye strategier. Med afsæt i den forståelse, som vi får af din spiseforstyrrelses funktion i dit liv, arbejder vi med at finde nye, mere hensigtsmæssige strategier. Det kan f.eks. dreje sig om at regulere følelser, indgå i relationer eller hvordan du forholder dig til dig selv.

Frihed fra spiseforstyrrelsen – hvad du kan opnå i behandling

Frihed. Vi arbejder hen imod, at mad ikke længere danner et indre fængsel. Du kan blive fri for, at dine tanker ikke kværner om vægt og kalorier konstant samt styrer, hvordan din hverdag ser ud.

Det meningsfulde. En spiseforstyrrelser tager en masse energi. Det er energi, som du får frigivet til at bruge på noget mere meningsfuldt i dit liv.

Det sociale. En spiseforstyrrelse kan virke hæmmende for sociale relationer, da der ofte er mad involveret ved sociale sammenkomster. Derfor oplever mange efter behandling af en spiseforstyrrelse, at det bliver nemmere at indgå i det sociale igen, når maden træder mere i baggrunden, og relationerne mere i forgrunden.

Fri for skam. En spiseforstyrrelse er ofte forbundet med meget skam. Det kan være skamfuldt at overspise, være afhængig af afføringsmidler eller konstant tænke på mad. Skam er en fornemmelse af at være helt forkert – og også meget alene. Ofte vil du i et behandlingsforløb forstå, at der er mange, der har det som dig samt få en forståelse af, at du ikke er forkert, men har udviklet en strategi, som ikke længere er hensigtsmæssig for dig. Skam bekæmpes bedst ved at tale om det.

Kontakt – psykolog i Aarhus med erfaring i spiseforstyrrelser

​Hvis du kan genkende dig selv i noget af ovenstående og er nået frem til, at du har brug for hjælp til behandling af din spiseforstyrrelse, er du meget velkommen til at kontakte mig.

"Efter et forløb hos Lila på cirka 1 års tid Har jeg fået stor hjælp til at håndtere min spiseforstyrrelse og de selvværdsproblemer jeg har døjet med. Hun er en psykolog der lytter og tager hånd om en. Fokus på de underliggende problemer og hvordan disse kan løses i stedet for kun at fokusere på “symptomerne”. Jeg ville anbefale Lila til alle der måtte kæmpe med lignende problemer."

Psykolog i Aarhus

Mejlgade 95, 1. sal, 8000 Aarhus C

25 56 90 55

Link til min Instagram
bottom of page