Seksuelle overgreb i barndommen

​Seksuelle overgreb defineres af Social og Boligstyrelsen som:

​

"Et seksuelt overgreb er en handling rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung i kraft af magt, ansvar eller ved at have opnået en tillidsfuld relation udnytter barnet til at indgå i seksuelle aktiviteter. Seksuelle overgreb skader barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare. Desuden skades barnets evne til at indgå tillidsfuldt i relationer og danne et positivt selvbillede."

 

Seksuelle overgreb kan altså både begås af voksne eller andre børn., og kan være begået ved magtudøvelse, men også ved at udnyttet barnets tillid. Overgrebene kan se ud på forskellige måder og kan bo i mennesker på forskellige måder afhængig af overgrebets omstændigheder.

​

Faktorer, der kan spille ind i forhold til, hvordan overgrebet lagres kan være:

• Typen af kontakt

• Overgrebets karakter

• Varighed

• Barnets alder

• Relation til overgrebsperson​

​​

​​​

Graden af kontakt under overgrebet

Seksuelle overgreb kan variere i typen af kontakt. Der skelnes imellem tre typer:

​

Overgreb uden kontakt. Seksuelle overgreb uden kontakt dækker over at se porno med en voksen, se en voksen blotte sig, se en voksen onanere, eller at barnet fotograferes på en måde, der har en seksuel tone.

​

Overgreb med fysisk kontakt. Overgrebspersonen har befølt barnet på en seksuel måde, hvilket både ske med eller uden tøj. Det kan også være, at barnet har skulle røre ved overgrebspersonens kønsdele.

​

Overgreb med forsøg på samleje. Overgrebspersonen har forsøgt eller fuldbyrdet samleje. Det kan være oralt, vaginal eller analt.

​

​​

Overgrebets karakter

Overgreb kan have forskellig karakter. Det kan være voldeligt eller mere blidt. Det ene er ikke som sådan værre end det andet, men oplevelsen sætter sig i personen på forskellig vis.​

​

Voldeligt. Hvis overgrebet har været voldeligt er det i højere grad udelukkende forbundet med noget ubehageligt. Her kan der måske have været angst tilstede hos den, der er udsat for overgrebet.

​​

Uden vold. Hvis overgrebet har været "blidt" og "omsorgsfuldt", kan omsorg og overgreb blive forviklet ind i hinanden. Hvis et barn f.eks. er udsat for overgreb af sin omsorgsperson, der smiler imens, vil barnet blive glad, fordi mor/far smiler samtidig med, at der er en følelse til stede af, at det er forkert. Det kan bidrage yderligere til forvirringen, at der også kan være nogle rare kropslige fornemmelser til stede grundet berøringen, samtidig med at forkerthedsfølelsen også er der. I voksenlivet kan barnet reagere ambivalent på omsorg, fordi omsorg er forviklet med overgreb. Det er derfor vigtigt at lære med voksenøjne at kunne kigge på fortidens hændelser og forstå, at der var tale om overgreb – ikke omsorg.

​

​

Varighed og hyppighed

Overgrebene kan variere i forhold til hvor længe de har været, og hvor ofte de forekom. Der kan være tale om enkeltstående hændelser eller gentagne hændelser, som kan fortsætte over flere år. Hvis overgrebet står på over længere tid, kan det forstærke barnets følelse af magtesløshed, tillidsproblemer, forkerthedsfølelse og føre til kompleks PTSD. Dog kan en enkeltstående hændelse også lagres som et traume, og betydningen skal på ingen måder negligeres.

​

​​

Barnets alder ved overgrebstidspunktet

Barnets alder ved overgrebet har også betydning for, hvordan overgrebet lagres. Barnet lagrer overgrebet og mindet om den i den alder og den begrebsverden, som barnet har udviklet ​på det pågældende tidspunkt. Børn ved endnu ikke, hvad et overgreb er og er derfor heller ikke i stand til at berette om det som et sådant.

​

Det er måske først mange år senere, at barnet som voksen eller ung forstår, at der var tale om et overgreb. Det kan være, at det først er her, at vedkommende opnår den fulde forståelse af, hvor forkert det var. Derfor er det heller ikke uvant, at symptomerne først melder sin ankomst længe efter overgrebet har fundet sted.

​​

Desuden har alderen betydning for, hvor langt barnet har været i udviklingen af sin personlighed og i færdigheder og kan derfor også have betydning for, hvilke funktioner som overgrebet har forstyrret.

​

​​

Relationen til overgrebspersonen

Seksuelle overgreb kan både foregå i og uden for familien. Ofte vil barnet have en eller anden form for relation til overgrebsmanden. Hvis det er en person uden for familien og omgangskredsen kan det senere i livet være nemmere at lægge afstand til overgreb og fortælle om det, frem for hvis det er en person tæt på. Uanset relationens karakter, kan det dog påvirke barnets evne til at have tillid til andre mennesker.

​

Overgrebsmand er omsorgsperson. Hvis overgrebspersonen også er ens omsorgsperson, er krænker også den, der skal beskytte barnet, hvilket kan føre til stor forvirring i tilknytning senere i livet. Når man som voksen tænker tilbage på sine overgreb i barndommen, kan man føle en hvis form for skyld for overgrebene, hvis man selv er blevet ved med at opsøge personen. Det er dog vigtigt at vide, at når man tænker tilbage som voksen, så ser man på situationen med voksenøjne. Men hvordan så barnet situationen med barneøjne? Et barn har brug for omsorg, så selvom omsorgspersonen forgriber sig på barnet, vil barnet blive ved med at opsøge den voksne, hvis det også er her, barnet henter sin omsorg.

​​

​

​​​

Har du været udsat for seksuelle overgreb og ønsker hjælp til at bearbejde dine oplevelser i et psykologisk forløb, er du velkommen til at kontakte mig: Kontakt psykolog i Aarhus.​