Senfølger efter seksuelle overgreb
Seksuelle overgreb i barndommen eller ungdomsårene kan bæres med ind i voksenlivet, selvom man tænker, at man har lagt det bag sig. Det kan være, at flere forskellige problemer begynder at pible frem, som man ikke umiddelbart forbinder med overgrebene, fordi de dukker op så længe efter. Imidlertid kan disse problemer ofte samles under betegnelsen "senfølger efter seksuelle overgreb".
Senfølger er reaktioner på et traume, der forstyrrer udviklingen i barndommen og ungdomsårene. De umiddelbare reaktioner på seksuelle overgreb aftager eller forsvinder ikke, men resulterer i langvarige, negative effekter, som fortsætter ind i voksenlivet. Det er dog ikke alle, der har oplevet seksuelle overgreb, der oplever senfølger (ca. 60-80 % udvikler senfølger).
Psykiske senfølger
Angst. Folk, der har oplevet seksuelle overgreb, kan i voksenlivet oplever problemer med angst og PTSD. Der kan være tale om flashbacks, mareridt og en krop, der konstant er i alarmberedskab. F.eks. har nogle en tendens til konstant at scanne et rum, når de går ind i det, for at tjekke om der er fare på færde.
Lavt selvværd. Overgrebene kan ødelægge en persons opfattelse af personens egen værdi, ofte efterladende en følelse af at være "mindre værd" eller uværdig til kærlighed og respekt. Der kan være tale om en grundlæggende følelse af at være forkert, der er opstået, fordi man som barn var afhængig af den voksne og så denne som ufejlbarlig, og i stedet gjorde sig selv forkert.
Skam. Der er mange, der oplever skam og skyld efter seksuelle overgreb. Der kan f.eks. være skam forbundet med kroppens reaktion på seksuelle berøringer, og man bliver måske forvirret, fordi krop og sind ikke reagerer ens. Nogle beskriver det som en fornemmelse af, at kroppen forræder en.
Skyld. Der kan også være en form skyld involveret, hvis man som barn selv er blevet ved med at opsøge den voksne, der har påført overgrebene. Det er dog den voksne hjerne, der senere efterrationaliserer dette og kommer med en forklaring. Det er vigtigt at sætte sig i barnets sted for at forstå dette – overgrebspersonen har måske nemlig ikke kun stået for overgreb, men også for nærvær og opmærksomhed, som man måske ikke har fået fra andre steder.
Ubeslutsomhed. Nogle kan også have problemer med at mærke sig selv og tage beslutninger, da man som barn eller ung har oplevet at skulle lukke ned for væsentlige fornemmelser fra egen krop for at kunne overleve.
Dissociation. Mange overlevere oplever dissociation, hvor de kan føle sig følelsesmæssigt frakoblet fra sig selv eller virkeligheden som en måde at håndtere de overvældende minder på. Dissociation kan variere i intensitet og form, fra kortvarig følelsesløshed til mere alvorlige tilfælde, hvor en person kan opleve en dyb følelse af at være frakoblet fra sig selv eller omverdenen.
Magtesløshed og kontrol. Har man oplevet et seksuelt overgreb, er det naturligt, at man har oplevet en stor magtesløshed forbundet dermed. Man kan forsøge at genvinde magten igennem hævnfantasier, hvor man tager kontrollen, eller en voldsom vrede, der nærmest æder en op. Det kan også være, at det udmønter sig i overdreven træning, et kompliceret forhold til mad og egen krop eller et misbrug, hvor man forsøger at komme væk fra de ubehagelige følelser forbundet med overgrebet.
Selvskadende adfærd, som cutting eller misbrug af alkohol og stoffer, kan også opstå som forsøg på at dulme eller flygte fra de intense følelser. I nogle tilfælde kan der udvikles spiseforstyrrelser eller andre tvangshandlinger som en måde at genvinde kontrol over kroppen eller ens liv på.
Selvmordstanker. Overgreb kan føre til en dyb følelse af håbløshed, hvor personen føler sig fanget i sin smerte og ser selvmord som den eneste vej ud.
Sociale senfølger
Relationer. Det er også naturligt at opleve problemer i relationer – det kan f.eks. være svært at have nogle så tæt på, da relationer er blevet forbundet med noget farligt og utrygt. Der kan være tale om et grundlæggende problem med tillid, hvor man dybest set ikke har en fornemmelse af at kunne regne med andre mennesker. Der kan være tale om, at man har problemer med at opretholde nære relationer, eller at man gang på gang vælger partnerne, der er utrygge og gentager det samme mønster.
Uregerlige følelser. Der kan også være vanskeligheder med at regulere følelser, hvor stærke følelser som vrede, frygt eller sårethed kan føles ukontrollerbare. De kan komme til udtryk meget kraftigt og uforudsigeligt for omgangskredsen og måske også en selv. En person, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan have en tendens til at reagere meget kraftigt på små tillidsbrud, hvide løgne og forladthed.
Grænsesætning. Mange, der har været udsat for seksuelle overgreb, har ikke lært at mærke egne grænser, da man har erfaringer med, at andre har overskrevet ens egne grænser. Hvis det tilmed har været en omsorgsperson, bliver der skabet en forvirring af, hvor ens egne grænser egentlig går.
Fysiske senfølger
Kroppen kan reagere på traumer og seksuelle overgreb ved konstant at være i alarmberedskab, hvilket kan føre til en række fysiske symptomer:
-
Kroniske smerter – især i hoved, nakke, ryg og mave
-
Søvnforstyrrelser – herunder søvnløshed, mareridt eller afbrudt søvn
-
Spændinger og muskelkramper – ofte i skuldre, nakke og kæbe
-
Fordøjelsesproblemer – som irritabel tyktarm, kvalme eller mavesmerter
-
Hjertebanken – eller andre stressrelaterede hjerteproblemer
-
Åndenød – eller en følelse af at være fysisk kvalt
-
Hovedpine
-
Nedsat immunforsvar – øget modtagelighed for infektioner
-
Ændret appetit – enten overspisning eller manglende lyst til mad
-
Svimmelhed – eller følelse af at være urolig og ude af balance
-
Følelsesløshed – eller prikken i dele af kroppen
Fysiske senfølger er ofte et resultat af det psykiske pres og den langvarige stress, som overgrebene har skabt, og de kan blive ved med at påvirke kroppen, selv efter at overgrebet er afsluttet.
Oplever du senfølger eller har brug for at bearbejde oplevelser i et psykologisk forløb, er du velkommen til at kontakte mig: Kontakt psykolog i Aarhus.