Silent treatment: Den tavshed, der ikke er guld

Tavshed er guld, siger man – uden at skelne imellem forskellige former for tavshed. Tavshed kommer i flere nuancer; den gode tavshed mellem tætte venner; den pinlige tavshed; den eftertænksomme tavshed; den uhyggelige tavshed; og den voldelige tavshed. Silent treatment er en form for psykisk vold, og det er den tavshed, der bestemt ikke er guld.

Hvad er silent treatment?

Silent treatment er en form for adfærd, hvor udøveren nægter at kommunikere med en anden person – bevidst eller ubevidst. Motivet kan være at straffe den anden, udøve kontrol eller beskytte sig selv mod afvisning. Det kan vare alt fra ganske få timer til flere uger, måneder eller år. Ofte kan der ligge en følelsesmæssig umodenhed bag adfærden, idet udøveren ikke formår at udtrykke egne behov og følelser tydeligt til den anden og måske heller ikke selv er bevidst derom.

Subtil psykisk vold. Det kan være så subtilt, at andre faktisk ikke kan se, hvad det er, der sker. Udøveren kan f.eks. ignorere den anden, men stadig svare med "ja" eller "nej" ved direkte henvendelser. Desuden kan udøveren af silent treatment forsøge at få andre over på sin side og på grund af adfærdens subtile karakter, er andre måske ikke bevidste om det magtspil, som de selv deltager i. Det kan f.eks. ske ved, at udøveren af silent treatment får positioneret sig selv som offer.

Skal ofte gætte sig til tavsheden. Idet udøveren af silent treatment ofte ikke udtrykker, hvorfor vedkommende bliver tavs, skal den, der udsættes for det ofte gætte sig til årsagen. Det kan være en helt umulig opgave, da det ikke altid er tydeligt, hvad udøveren har reageret på. I sidste ende kan den, der udsættes for det, ende med at konkludere, at vedkommende nok er forkert og ikke mulig at elske. Det ses især ved vigtige relationer, som f.eks. forælder-barn-relationen og ved gentagende episoder af silent treatment.

Forældre og børn. Et eksempel jeg ofte har hørt som psykolog er fra børn til forældre, der er blevet skilt. Forældrene kan have svært ved at rumme, hvis barnet hellere vil se den anden forælder. Forælderen kan måske føle sig afvist og fravalgt og vælger at ignorere barnet. Barnet kan være ganske ubevidst om, at dette er årsagen og ender med at gøre sig selv forkert.

Udstødelse aktiverer smertesystemet

Mennesket har et grundlæggende behov for at høre til.

Et kendt hjernescanningsstudie af Eisenberg og kollegaer har vist, at social eksklusion aktiverer dele af det fysiske smertesystem. I studiet skulle deltagerne spille virtuel bold med to andre fiktive deltagere (deltageren vidste ikke, at de var fiktive).

De lavede tre grupper:

Deltageren blev ekskluderet af spillet grundet tekniske problemer.
Deltageren blev ekskluderet af spillet aktivt af de to fiktive deltagerer.
En kontrolgruppe uden eksklusion.

Resultater

I den betingelse hvor deltageren blev udelukket på grund af tekniske problemer blev det fysiske smertesystem aktiveret (anterior cingulate cortex) i forhold til kontrolgruppen.

I den betingelse hvor deltageren blev aktivt udelukket, blev det fysiske smertesystem aktiveret samt en reguleringsmekanisme (ventrale præfrontale cortex) for at forsøge at dæmpe smerten.

Det gør altså fysisk ondt at blive udelukket og socialt afvist – men ved social udelukkelse forsøger vi også at regulere smerten.

Dette er blot et laboratorieeksperiment med en forholdsvis harmløs situation. Hvad er omfanget af psykiske skader, hvis der er tale om vigtige relationer såsom barn-forælder-relationen?

Relationer bliver farlige

Om der kommer skader af silent treatment afhænger naturligvis af, hvor længe det har stået på, hvor ofte det forekommer og graden af det.

Aktiverer alarmsystemet. Idet denne form for psykisk vold er så subtil, skal den der udsættes for det hele tiden aflæse udøveren. Er jeg inde i varmen i dag eller ej? Bliver jeg udstødt? Bliver jeg behandlet som om, jeg er luft?Det aktiverer alarmsystemet. Alarmsystemet i hjernen er vores medfødte mekanisme til at registrere og reagere på trusler. Det fungerer som en del af det limbiske system, hvor amygdala spiller en central rolle. Amygdala er en struktur i hjernen, der fungerer som hjernens "alarmklokke" og er ansvarlig for at vurdere potentielle farer og udløse kroppens kamp-, flugt- eller fryserespons. Når amygdala aktiveres, frigiver kroppen stresshormoner som adrenalin og kortisol, der gør os klar til at handle hurtigt. Dette system er afgørende for overlevelse, men det er vigtigt, at det nedreguleres igen, når faren er drevet over.

Relationer bliver farlige. Har man indgået i relationer med gentagen silent treatment og psykisk vold, kan man opleve, at man konstant er på vagt i relationer og alarmsystemet bliver overaktivt. Man kan have en fornemmelse af konstant at være truet på sin følelsesmæssige sikkerhed. Relationer bliver altså noget, hvor man ikke kan slappe af, men hele tiden er på vagt. Derfor kan relationer blive noget farligt, og man er tryggere med andre lidt på afstand. Kommer andre tæt på, har man antennerne ude og skal hele tiden aflæse den anden for, om der er tegn på at blive ignoreret eller udstødt.

Tillidsproblemer. Man kan miste tilliden til andre mennesker. Man tror ikke på, at "ja" betyder "ja", men er konstant opmærksom på at skulle aflæse underteksten. Hvad mener den anden i virkeligheden? Kan han/hun lide mig rigtigt? Små tvetydigheder kan vække en knugende fornemmelse i mave, og man scanner måske konstant efter afvisning.

Tvivler på sig selv. Silent treatment kan være meget subtilt. Det kan også medføre, at udøveren nægter, at der er tale om silent treatment, selvom udøveren konfronteres med det. Benægtelse kan være skadeligt for den, der udsættes for det, fordi vedkommende begynder at tvivle på sig selv samt på sine egne indre fornemmelser og sanser. Tilmed kan det medføre en grundlæggende fornemmelse af at være forkert, idet udøveren nægter at gøre noget forkert og derfor vendes pilen indad.

Hvordan håndterer man silent treatment?

Bevidsthed om mønsteret. Det første skridt er at blive bevidst om, hvad det er, der foregår. Sætte ord på den psykiske vold, så det usynlige bliver synligt. Mærke efter hvad der sker i en selv – hvilke følelser, tanker, kropslige fornemmelser og handlinger, sætter det gang i?

Dialog. Man kan sætte ord på over for udøveren, hvad adfærden gør ved en. Her er det en god fingerregel at holde sig på egen banehalvdel, så man fortæller, hvad der sker inden i en selv, frem for at fortælle, hvordan den anden er. Det er dog ikke alle, hvor der er "hul igennem" og er i stand til at forstå den andens perspektiv. Udøveren benægter måske eller går i forsvarssituation. I de situationer skal man sørge for at beskytte sig selv ved f.eks. at tage afstand.

Tag afstand. Ved gentagende psykisk vold kan det være nødvendigt at tage afstand. Særligt i situationer hvor udøveren ikke vil anerkende adfærden. Man skal være meget tydelig i sine grænser og selv være bevidst om, hvad man vil være med til, og hvad man ikke vil byde sig selv.

Selvberoligelse. Er ens alarmsystem blevet overaktivt i relationer generelt, kan man øve sig i at berolige nervesystemet. Et årvågent alarmsystemet sikrer overlevelse i de utrygge relationer med silent treatment og anden psykisk vold, men ikke i de trygge relationer. Nervesystemet er underopdelt i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Førstnævnte står for frygtresponser, mens sidstnævnte gendanner balancen i kroppen. Hvordan får man beroliget et overaktivt nervesystem i trygge relationer? Nogle har glæde af mindfulness, beroligende musik, en løbetur, et varmt bad, se en serie, skrive tanker ned eller huske sig selv på sætninger. Det kan være en hjælp at fokusere på vejtrækningen og derigennem aktivere det parasympatiske nervesystem.

Har du brug for hjælp til at bearbejde oplevelser med silent treatment eller anden psykisk vold, kan du kontakte mig her: Kontakt psykologi i Aarhus.