Stigmatisering: Når problemet bliver personen

Stigmatisering: Hele mennesket bliver gjort forkert

Ordet "stigma" kommer fra græsk og betyder "mærke efter stik" eller "brændemærke". Det blev anvendt af de gamle grækere til at mærke slaver, kriminelle og andre, som de opfattede som laverestående individer.

​​​

I dag kender vi det som et socialt stempel eller et negativt kendetegn, der hæftes på en person. Når mennesker får tildelt et sådant stempel, kan der opstå stigmatisering, hvis personerne samtidig reduceres til stereotyper, opfattes fundamentalt anderledes end "os andre" og udsættes for diskrimination.

​

I tilfælde med misbrug kan frygten for at blive stemplet som "misbruger" eller "alkoholiker", og hvad der hører med til de stereotyper, afholde folk fra at tale om problemer med indtag af alkohol eller stof. Kontroltab er skamfuldt i dagens Danmark, og derfor viser vi helst ikke frem, hvis vi har problemer med at styre, hvor meget vi indtager. Det kan være svært at snakke om, at der kan være problemer med indtag af rusmidler på grund af frygt for at blive stemplet, stigmatiseret og gjort forkert.​​

​

"Misbruger" eller "alkoholiker" bliver snarere den primære identitet frem for et problem den enkelte har ved siden af alle sine andre kvaliteter. På den måde bliver stigmaet mere fremtrædende end personen selv – det bliver ligesom det første man ser. Stigmaet får en overstatus, der overskygger alle de andre kvaliteter, som personen også rummer. ​Personen bliver på den måde i højere grad en repræsentant for kategorien "misbruger" eller "alkoholiker" frem for et medmenneske. Ved at tildele sådanne labels bliver hele personen gjort forkert frem for, at der er tale om en person med et problem.

​​​​​​

​​

Hvordan udvikles stigmatisering i samfundet?​

Stigmatisering kan beskrives ud fra en model i fire komponenter:

​

1: Visse forskelle imellem mennesker markeres med en label. Hvis nogen drikker for meget, stemples de som "alkoholiker". Hvis nogen er afhængig af stoffer , stemples personen som "misbruger". Hvis nogen er afhængig af hård narkotika, stemples de som "narkoman" eller "junkie". Hvis nogen er afhængig af spil, stemples de som en "ludoman".

​​​​

2: Labellen forbindes med en stereotyp. Stereotyper er forestillinger om, hvordan en specifik gruppe er – og kan være mere eller mindre korrekte. Det er en måde at kategorisere mennesker på, ligesom vi kategoriserer alt andet for at spare på hjernens energi. "Den stereotype alkoholiker" kan f.eks. beskrives som ham, der sidder på bænken, drikker fra morgenstunden af og drikker alene, ude af stand til at passe sit arbejde, kan ikke fastholde familie, mangler viljestyrke til at ændre sit liv samt er upålidelig og utilregnelig.

​​

3: Der skabes et "os vs. dem". Her adskilles de stigmatiserede mennesker fra "os andre", som om de er fundamentalt anderledes mennesker. Der kan forekomme en slags dehumanisering og en opfattelse af, at de på en måde er mindre værd.​

​

4: Diskrimination og tab af status. Det kan udmøntes i diskrimination i form af, at det er svært ved at finde arbejde, venner undgår måske "alkoholikeren" og lytter ikke til "alkoholikerens" holdning.

​​

​​​​​​​​​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​​

​

​

​​​​​

​​​​

Coping. På grund af konsekvenserne af at blive stigmatiseret vil mennesker forsøge at undgå det. Det kan de f.eks. gøre ved at skjule, at de drikker eller undgå dem, der kender til alkoholproblemet. En anden løsning kan også være at forsøge at oplyse andre om, hvad det egentlig vil sige at have et alkoholproblem og derved bryde stigmaet.

​

​

Pygmalion-effekten: Selvopfyldende profetier

Et kendt studie af Rosenthal og Jacobsen, udført i 1968, indikerer, at det ikke er harmløst, hvilke forventninger vi har til andre mennesker. Forsøget blev kendt under navnene Pygmalion-effekten eller Rosenthal-effekten.

​​

Forskerne plantede nogle forventning hos en række lærere på en skole i USA om, at nogle elever var bedre begavede end andre og havde potentiale for intellektuel vækst ("sprintere"). Reelt var der ingen forskelle på disse og de andre elever, så den eneste forskel var altså lærernes forventninger til "sprinter-eleverne".

​​

De testede elevernes IQ et år senere og her viste det sig, at "sprinterne" faktisk havde en højere IQ.

​​

Rosenthal og Jacobsen forklarede deres studie ved lærernes interaktion med "sprinter-eleverne". De gav dem måske lidt mere opmærksomhed, ros eller udfordringer. Derigennem blev lærernes forventninger til eleverne en selvopfyldende profeti.

​

Kan det samme gøre sig gældende ved negative forventninger? F.eks. ved at stemple personer med et misbrug som "alkoholiker", "misbruger" eller "junkie"?

​​​

​​

Selvstigmatisering

Selvstigmatisering opstår, når personen begynder at internalisere stereotypen, dvs. opfatter sig selv ud fra stereotypen. Hvis der f.eks. er en stereotyp om, at "alkoholikere" er ensomme, uansvarlige, svage og forkerte mennesker, kan personen begynde at se sig selv ud fra disse negative egenskaber. Vedkommende begynder at opfatte sig selv ud fra stereotypen og redigerer sit selvbillede. Undervejs mister personen måske fornemmelsen af det mennesket, det engang så sig selv som.

​​​​​

Nedsat selvværd. Der kan komme en helt grundlæggende opfattelse af, at man er mindre værd som menneske, fordi man opfatter sig selv ud fra stereotypen. Hvis man tager alt det negative med, der hører til stereotypen "alkoholiker", vil man føle sig grundlæggende forkert og ikke værdig til andre mennesker. Det vil selvsagt nok kun forværre et misbrug.​​

​​

Benægtelse. Personen kan beskytte sig imod selvstigmatisering ved at benægte. Selvom benægtelse kan virke destruktivt, idet det forhindrer personen i at arbejde med problemet, kan der ligge noget konstruktivt i at beskytte sig selv mod skade på selvværdet. Der kan også være tale om, at personen benægter dele af stereotypen, f.eks. "jeg drikker jo ikke alene" – underforstået er jeg ikke "alkoholiker".

​​​​

​​​​​

At bryde stigmaet

Nuancere stereotypen. Det stereotype billede af, hvad det vil sige at være en ”misbruger” eller en "alkoholiker" er i mange tilfælde (om end ikke alle) langt fra virkeligheden. Man kan sagtens have et misbrug og være velfungerende på jobbet. Man kan sagtens have et misbrug, selvom man ikke drikker fra morgenen af. Man kan sagtens have et misbrug, selvom man har perioder, hvor man afholder sig helt. Man kan sagtens have et misbrug og have en familie. Man kan sagtens være kvinde og have et misbrug. Hvis stereotypen få lidt flere nuancer, kan vi måske bedre italesætte problemer med at styre indtaget af alkohol eller stoffer.

​​​

​Se mennesket bag. Stigmatisering gør ikke noget godt for at få mennesker ud af et misbrug. ​Labels som "alkoholiker", "misbruger" og "junkie" gør misbruget til hele deres identitet. I stedet handler det om, at der er mennesker, der drikker for meget, tager for mange stoffer eller ryger for meget. Problemet kan have overtaget – men der gemmer sig et et menneske derinde, som vi kan få øje på, hvis vi gør os umage.

​​​​

​

​

Ønsker du hjælp til misbrug eller afhængighed, er du velkommen til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.