Stigmaet

Den stereotype "misbruger"​

Egentlig bryder jeg mig ikke om ordet "misbruger" eller "alkoholiker", da det i højere grad gør misbruget til hele personens identitet. Jeg vil hellere snakke om, at det er personer, der har et misbrug. Alligevel bruger jeg det her, da begreberne netop indfanger det stereotype ved et misbrug.

​

Folk med misbrug er også folk, der kan passe deres arbejde.

​

​

• Stigmaet bliver det eneste, som vi ser hos personen

• Er ikke længere et medmenneske – men en repræsentant for en kategori

• Stigmaet får en overstatus, der overskygger alle andre egenskaber

• Ser ikke, at der er tale om et medmenneske, der har et problem

• Mister sin menneskelighed, tilhører nu blot en gruppe, som vi ikke har noget til fælles med

​

​

Et tabu

Misbrug er ofte forbundet med flovhed og skam. Misbrug rummer et kontroltab, som i dagens samfund ikke er velanset, og derfor kan det være svært at snakke om. Vi har ofte et stereotypt billede af, hvad det vil sige at være en ”misbruger”, og denne stereotyp er i mange tilfælde (om end ikke alle) langt fra virkeligheden. Man kan sagtens have et misbrug og være velfungerende på jobbet. Der kan også sagtens være tale om misbrug, selvom du ikke drikker hele dagen igennem. Måske er stereotypen medvirkende til, at vi ikke snakke med andre om, at vi kan have problemer med at styre indtaget af alkohol eller stoffer.

​

Uanset årsagen til, at vi forsøger at holde misbrug skjult, er jeg af den opfattelse, at fordæktheden netop spiller en stor vedligeholdende rolle i misbruget. Det første skridt er overhovedet at begynde at tale om det. En af mine vigtigste værdier som behandler er, at du ikke føler dig fordømt hos mig, selvom du viser de mere skamfulde sider af dig selv.

​