"Undskyld"
"Undskyld" er et enkelt ord – men kan også være et af de vanskeligste. For nogle kan det føles næsten umuligt at sige, fordi det at indrømme, at man har gjort noget forkert opleves som det samme som at være forkert. For andre falder undskyldningen let, ja måske ligefrem for let, hvis det bliver en måde at begrave konflikten og skabe fred for enhver pris uden reelt at forstå egne eller den andens behov.
Konflikter kommer der i næsten alle relationer, særligt i de helt tætte som parforhold. Det er sjældent selve konflikterne, der er det største problem, men snarere hvordan parret er i stand til at håndtere konflikten og efterfølgende møde hinanden og reparere. Her spiller evnen til at sige undskyld en væsentlig rolle. En oprigtig undskyldning kan være med til at genskabe tillid, mindske afstand og styrke forbindelsen.
Skyldfølelse – den vigtige, men ubehagelige følelse
Skyldfølelse er i udgangspunktet en sund følelse. Den opstår, når vi oplever, at vi har forvoldt skade eller handlet i strid med vores egne værdier.
Den motiverer os til at reparere relationen, tage ansvar og gøre det godt igen. Således er den helt essentiel for, at mennesker over tid kan leve i samhørighed med hinanden og bibeholde relationer trods konflikter.
Så skyld er egentlig en god følelsen – om end ubehagelig. Men fordi skyld er ubehagelig at være i, kan vi forsøge at undslippe den.
For at få skyldfølelsen til at forsvinde, kan vi begynde at retfærdiggøre handlinger – selvom vi egentlig ikke kan stå inde for dem. Ofte ved vi godt inderst inde, at vi gik over en grænse. Vi kan dog ende med at overbevise os selv om, at det vi gjorde var i orden – og dermed mister vi både kontakten til os selv og til den anden.
For svært ved undskyld
Det kan for nogle være svært at undskylde.
Svaghed. Nogle forbinder undskyld med underkastelse. Det kan føles som om, at man giver magten til den anden og mister sin egen position. Et undskyld behøver imidlertid ikke at være et nederlag; der kan ligge en stor styrke i at tage ansvar for egne handlinger.
Faktisk kan der være noget befriende ved at undskylde. Der kan være styrke i at undskylde. Ikke at bruge så meget energi på at retfærdiggøre egen handling, som man egentlig ikke står inde for, men i stedet tage ansvar for egen del og undskylde.
Indrømme egne fejl. Det kan være svært at indrømme egne fejl, fordi man skal kigge på de situationer, hvor man egentlig ikke har været det menneske, som man ønskede at være.
Når vi handler i modstrid med vores egne værdier, opstår der en indre konflikt, kaldet kognitiv dissonans. Det er en ubehagelig tilstand, som vi har et stærkt behov for at reduceres. Det kan vi gøre på flere måder: ved at ændre adfærd, holdninger eller miljø.
I forsøget på at reducere den kognitive dissonans, kan man begynde at bortforklare sig selv, minimere skaden eller skyde skylden på den anden. F.eks. "du overreagerer", "det var jo bare for sjov" eller "der skete jo ikke noget".
Disse strategier beskytter os mod ubehaget, men skaber afstand i relationen.
Person blandes sammen med handlinger. Hvis der bliver sat lighedstegn mellem at gøre noget forkert og være forkert som person, er det svært at indrømme egne fejl. Og hvis fejlene ikke indrømmes, kan det selvsagt være svært at undskylde for dem. En undskyldning kommer derimod til at virke som en trussel mod selvværdet. Det bliver risikabelt at komme med indrømmelser, fordi det føles som om, hele ens værdi står på spil.
For nemt ved undskyld
I den anden ende af spektres findes de undskylder, der gives for hurtigt og for nemt.
Gøre konflikten tavs. "Undskyld" kan blive en måde at glatte ud og slippe for konflikten – ganske enkelt at få uenigheden til at gå væk. Uden egentlig helt at forstå, hvad den anden føler eller har brug for, siger man i stedet blot det, som man tror, den anden gerne vil høre. Formålet er ikke reparation, men fred for enhver pris og gerne hurtigst muligt. Undskyldningen bliver et forsøg på at gøre konflikten tavs, ikke på at løse den. Der bliver lagt låg på konflikten, men aldrig ordenligt ryddet op.
Konfliktskyhed. Konflikter kan opleves som utrygge – særligt hvis man har erfaringer med, at relationer ikke tåler konflikter, eller at konflikter bliver meget voldsomme, uforudsigelige eller uløselige. Konflikter kan opfattes som en trussel mod relationen, mod at blive forladt eller mod ens eget værd. "Undskyld" kan være et udtryk for konfliktskyhed eller undgåelse; det bliver en form for følelsesmæssig udvej, der i længden skaber frustration.
Konflikten bliver ikke løst og rummer derimod også større risiko for gentagelse. Det bliver en måde at give den anden ret, så der bliver fred på kort sigt. Ved at please den anden i længden, kan der dog opbygges en indre vrede, fordi man gang på gang bøjer sig uden at komme på banen med egne behov.
Hvad indeholder det oprigtige "undskyld"?
En oprigtig undskyldning er ikke blot et tomt ord, men derimod en aktiv handling, som rummer flere vigtige elementer.
At tage ansvar. En undskyldning kræver, at man vedkender sig sin handling – uden at bortforklare, retfærdiggøre den eller minimere egen agens i det.
Anerkendelse af den andens smerte. Det handler om at vise, at man har forstået, at den anden blev såret og hvorfor – og tage det alvorligt.
Beder ikke om noget – heller ikke tilgivelse. En undskyldning er ikke en byttehandel, men lader det være op til den anden, hvad de vil give tilbage. Det kan være vigtigt at adskille undskyld'et og tilgivelsen.
Ønsker I parterapi, er I velkomne til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.
Referencer
Leon Festinger: A Theory of Cognitive Dissonance
