Undskyld
I mange par sker der en polarisering under konflikter, der kommer til udtryk ved, at den ene bliver undgående, mens den anden bliver opsøgende.

Konflikter kommer der i alle relationer.
Kognitiv dissonans
Kognitiv konsonans. Når holdninger er i overensstemmelse med vores handlinger, er der tale om kognitiv konsonans; en tilstand af indre balance.
Kognitiv dissonans. Strider vores handlinger derimod imod vores holdninger, opstår der en kognitiv dissonans. Den kognitive dissonans medfører et indre ubehag, en indre konflikt. Vi er altså som mennesker indre motiveret til at handle i overensstemmelse med vores holdninger.
Idet den kognitiv dissonans opleves som ubehagelig for individet, vil det følges af en stærk trang til at reducere eller fjerne dissonansen. Det kan gøres ved at ændre adfærd, holdninger eller miljø.
Fordi man grundlæggende ikke har lyst til at såre sin partner, men alligevel kommer til det, kan det være nemmere at begynde at bortforklare sig selv i forsøget på at slippe for den kognitive dissonans frem for at stå ved egne handlinger.
F.eks. "det var jo bare for sjov", "du er så nærtagende", "der skete jo ikke noget",
Moralsk frakobling. Holdninger kan ændres igennem såkaldte moralske frakoblingsmekansimer. Det kan f.eks. være ved at
sammenligne med noget værre (jeg sendte jo kun en besked – det er jo ikke som om, at jeg har været i seng med vedkommende) (jeg sagde i det mindste bare nogle hårde ord – hun reagerer nærmest som om, at jeg har slået hende),
putter skylden på partneren (hvis han ikke havde været så fraværende, havde jeg ikke søgt opmærksomhed et andet sted),
minimerer handlingens konsekvenser (der skete jo ikke noget ved det),
retfærdiggøre egen handling (jeg løj, fordi hun bliver sur over ingenting),
(det var jo bare for sjov)
Skyldfølelse
Skyldfølelsen er egentlig en god følelsen – om end ubehagelig. Den motiverer os til at reparere, til at gøre den brudte relation god igen.
For at få skyldfølelsen til at forsvinde, kan vi begynde at retfærdiggøre vores handlinger – som vi egentlig ikke står inde for. I forsøget kan vi nærmest ende med at bilde os selv ind, at det var i orden.
Svært ved undskyld
Det kan være svært at undskylde.
Kan forbinde undskyld med underkastelse. Føler man giver den anden magten.
Men der kan faktisk være noget befriende ved at undskylde. Der an være styrke i at undskylde. Ikke at bruge så meget energi på at retfærdiggøre egen handling, som man egentlig ikke står inde for, men i stedet tage ansvar for egen del og undskylde.
For nemt ved undskyld
Siger undskyld for at få konflikten til at gå væk. Uden helt at forstå, hvad den anden egentlig siger.
Det kan føre til, at konflikten gentages – for den blev ikke løst eller forstået. Undskyld'et her fungerede mere i form af konfliktskyhed eller undgåelse.
Hvad indeholder det oprigtige "undskyld"?
At tage ansvar. Ikke bortforklare handlingerne, retfærdiggøre den eller minimere egen agens i det.
Anerkendelse af den andens smerte. Ikke minimere konsekvenserne af handlingen. I stedet anerkende, at det sårede den anden.
Beder ikke om noget – heller ikke tilgivelse. Det kan være godt at adskille undskyld'et og tilgivelsen.
Ønsker I parterapi, er I velkomne til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.
Referencer
Leon Festinger: A Theory of Cognitive Dissonance