Voksne børn af alkoholikere

Selvværd: Følelsen af at være forkert

Forskning viser, at mange voksne, der er opvokset i hjem med alkoholproblemer udvikler et lavt selvværd. Små børn er afhængige af deres forældre, for at sikre deres egen overlevelse, og er derfor nødt til at opretholde et billede af forældrene som gode. Derfor ender barnet ofte med selv at tage skylden for alkoholproblemerne. Det kan give en helt grundlæggende følelse af at være forkert og ikke at passe ind.

​

I hjem med alkoholproblemer vil forældrene også ofte benægte problemerne. Derved får barnet én ting at vide af sine forældre igennem ord, men oplever noget andet af deres adfærd. Hvis barnet vælger at tro på, hvad forældrene siger, er barnet nødt til at betvivle de signaler, som barnet oplever fra forældrene. Derved kan barnet udviklet en grundlæggende tvivl på egne fornemmelser, intuition og virkelighedsopfattelse, som tages videre med ind i voksenlivet.​

​​

​​

Problemer med intimitet og nærhed

Voksne børn af alkoholikere oplever ofte udfordringer med intimitet og nærhed i deres relationer. Der kan være en dyb længsel efter nærhed, men en manglende evne til at stole på andre, gør det udfordrende at opnå denne nærhed. Mange har som børn lært at lukke ned for deres følelser som en beskyttelsesmekanisme i et uforudsigeligt og kaotisk miljø. Denne lukkethed kan følge dem ind i voksenlivet, hvor det kan være svært at åbne op for andre og skabe ægte følelsesmæssig forbindelse. Denne ambivalens kan føre til gentagelse af mønstre, hvor de indgår i usunde relationer, som bekræfter deres dybtliggende overbevisning om, at nære relationer er forbundet med smerte og skuffelse.

​​

Et gennemgående mønster er afhængighed i nære relationer. Da mange voksne børn af alkoholikere ofte har været nødt til at ofre egen individualitet, behov og grænser for at passe ind i familien, kan de udvikle en stærk afhængighed af andre for følelsesmæssig støtte og bekræftelse. De har ofte svært ved at stå på egne ben og har et stort behov for anerkendelse fra andre. Samtidig kan adskillelse fra nære relationer, både følelsesmæssigt og fysisk, være en kilde til stor angst

​

Der kan ofte være problemer med tillid til andre og tillid til, at tingene går godt. Mange har en forventning om, at der snart må ske noget dårligt – særligt hvis tingene går godt i en periode.​

​

​​

Et falsk selv

For mange voksne børn af alkoholikere udvikles et falsk selv som en overlevelsesstrategi. I forsøget på at opnå den kærlighed og opmærksomhed, de ikke fik naturligt fra deres forældre, skaber de en version af sig selv, der er tilpasset forældrenes behov og forventninger. Dette falske selv fungerer som en facade, der beskytter det sande selv, som gemmes væk for at undgå yderligere afvisning eller skade.

​

Men denne opdeling mellem det falske og det sande selv fører ofte til en dyb ensomhed. Det sande selv forbliver skjult og utilgængeligt, både for personen selv og for andre. Følelsen af isolation opstår, fordi de aldrig viser deres ægte jeg og derfor heller ikke kan blive mødt eller forstået på et dybere følelsesmæssigt plan. Selv i nære relationer kan der være en følelse af at være alene, fordi ingen har adgang til deres virkelige følelser, behov og identitet, som fortsat holdes skjult bag det falske selv.

 

​​​​​

Coping: Rusmidler og spiseforstyrrelser

For mange voksne børn af alkoholikere kan rusmidler og spiseforstyrrelser blive en måde at deres indre smerte på. Disse copingstrategier fungerer som midlertidige flugtveje fra de komplekse følelser af usikkerhed, forkerthedsfølelse og utilstrækkelighed, som de ofte bærer med sig fra barndommen. Rusmidler kan blive en måde at dulme smerten og dæmpe de følelser, de har svært ved at håndtere, mens spiseforstyrrelser ofte handler om at "fixe" sig selv, så alt bliver godt. Begge strategier kan give en kortvarig lettelse, men på længere sigt forstærker de kun den indre tomhed og ensomhed, som mange voksne børn af alkoholikere kæmper med.

​​

​​

Er du opvokset som barn af en alkoholiker og ønsker hjælp til at bearbejde dine oplevelser, er du velkommen til at kontakte mig her: Kontakt psykolog i Aarhus.​​