Alkohol – Et opløsningsmiddel

Alkohol – det acceptable stof

I Danmark drikker vi meget. Rigtig meget. Du kan blive bedt om en forklaring, hvis ikke du drikker til en fest, mens det kan være helt normalt og måske ligefrem en god historie at drikke dig helt i hegnet.​

​

Der skelnes ofte imellem alkohol og stoffer – hvor alkohol ses som noget uskyldigt, mens andre stoffer opfattes som ekstremt farlige. Men i virkeligheden kan alkohol have lige så langtrækkende konsekvenser som andre stoffer. Både for helbredet og for de sociale relationer, som må siges at være to vigtige aspekter af livet.

​

​

Alkohols virkning og skader

​Kemisk set er alkohol et opløsningsmiddel. Alkoholmolekylet (ethanol) er opbygget af en polær og upolær del således, at det har en "vandelskende" del, der kan danne bindinger med vand, og "vandskyende" del, der kan interagerer med fedtstoffer.​ Det gør derfor alkohol meget effektivt som et rengøringsmiddel, idet det kan opløse genstridige fedtpletter, som efterfølgende kan opløses i vand.

​

Nerveskader. Imidlertid er det også samme egenskab, der kan lave skader i hjernen. Vores nervebaner er nemlig isoleret med fedt, såkaldt myelin. Bliver myelinskederne omkring hjernecellerne skadet, forringes signaloverførslen mellem hjernecellerne. Det gør, at der kan opstå områder i hjernen, der kommunikerer dårligt med hinanden. Det særlige ved disse skader er, at det er svært at genoprette ødelagte nervebaner. Skadens omfang og uoprettelighed afhænger naturligvis af størrelsen af alkoholindtag over tid.

​​

Sygdomme. Desuden kan alkohol bl.a. skade leveren, give mavesår, medføre for højt blodtryk og øget risiko for kræft.

​​

Wernicke-Korsakoff-syndrom. Wernicke-Korsakoff-syndom er en tilstand, der kan opstå som følge af mangel på vitamin B1 (tiamin). Det er således ikke direkte en direkte følge af alkoholindtaget, men derimod af den dårligere ernæring, som ofte følger med et stort alkoholforbrug. Det er en alvorlig tilstand, der bl.a. kan medføre forstyrrelser i syn, balance og bevidsthed.

​​​​

​

Hvornår er alkohol et problem?

Det, der kan udtvære grænserne for problemer med alkohol, er, at det er så acceptabelt i Danmark at indtage meget store mængder. Men hvornår er mængderne for store?​​

 

Man behøver ikke sidde og drikke på bænken, før der er tale om et problem. Faktisk skal vi gerne have fat i folk tidligere, så det ikke når at lave så store skader, at det kan være svært at komme tilbage. Derfor er det også vigtigt, at vi begynder at tale om, at alkohol kan være et problem selv i mindre mængder.

 

Hvis alkohol påvirker de nærmeste eller de opgaver, man gerne skal varetage i dit liv, kan vi begynde at snakke om, at alkohol er blevet til et problem. Det er ikke det samme som, at der nødvendigvis er tale om afhængighed. Der kan godt være tale om, at alkohol er et problem, uden at der som sådan er tale om en afhængighed i klinisk forstand.

​​​

Et problematisk forbrug af alkohol kan også være karakteriseret ved, at det anvendes til at følelsesregulere. Alkohol dæmper aktivitet i centralnervesystemet, så det kan virke dæmpende på ubehagelige følelser såsom nervøsitet og uro. Nogle mennesker har et nervesystem, der lettere påvirkes og kan derfor begynde at opsøge alkohol og andre stoffer for ganske enkelt at regulere nervesystemet.

​

Vi kan også snakke om, at alkohol begynder at overtage vigtige psykiske funktion – såsom opretholdelse af selvværd. Det er problematisk, at alkohol får en vigtig psykologisk mekanisme, som hellere skal ligge hos personen selv.

​​​​​

​

Årsager til alkoholproblemer

​​​​Alkoholforskning peger på, at genetik spiller en vis rolle i udvikling af alkoholproblemer. Der kan bl.a. være tale om, at folk fra hjem med misbrug, oplever større belønning, når de indtager alkohol og samtidig færre negative effekter, når alkoholen forsvinder fra blodet. Genetisk sårbarhed kan dog ikke alene forklare udvikling af alkoholproblemer. I stedet er der tale om en arv-miljø-interaktion. Det vil sige, at genetik kan disponere for, at personen vil udvikle alkoholproblemer, hvis personen igennem sit liv også møder belastende omstændigheder i sit miljø. Det kan f.eks. være traumatiske oplevelser, adfærdsvanskeligheder i barndommen eller sociale belastninger.

​​

Har der været problemer i de år, hvor man har skullet udviklet sin identitet og fornemmelsen af et selv, kan der også være visse funktioner, som man ikke har lært at varetage. Alkohol kan overtage nogle af disse funktioner i ens liv; regulere et nervesystem, der er nemt påvirkeligt; få mere selvtillid; fjerne fornemmelser fra en del af en selv, man opfatter som forkert (se Det falske selv); dulme negative følelser, som man ikke har lært at være med, håndtere og regulere; slappe af, hvis man generelt oplever et højt stress-niveau.

​​

​

Behandling af alkoholproblemer

Motivation. Hvis du oplever at have alkoholproblemer i et omfang, der påvirker dine sociale relationer og hverdag, er du muligvis interesseret i behandling. I alkoholbehandling fokuserer jeg på først at kortlægge i hvilket omfang, du oplever alkoholproblemer og finde din motivation for at skære ned for dit alkoholforbrug. En af de vigtigste faktorer i behandling af alkoholproblemer er netop, at du selv er motiveret, og det ikke blot er de andre, der synes, at du har et problem.

​

Alkoholproblemernes funktion. Når motivationen er på plads, vil vi kigge ind i hvilke udfordringer, som du møder i at slippe alkoholen – er det f.eks. sværest i sociale situationer, når du er alene, eller når du er stresset. Jeg lægger meget vægt på, at vi undersøger, hvorfor du bliver ved med at drikker, selvom du har erkendt, at det har en skadelig effekt. Det handler altså om, hvilken funktion som alkoholproblemerne udfylder;  handler det om at dæmpe ubehagelige følelser, at komme væk fra problemer i familien, sænke et højt stressniveau eller at komme væk fra en følelse af at være forkert og ikke noget værd?

​

Nye strategier. Når først der er en forståelse for, hvorfor du drikker, kan vi begynde at arbejde med nye strategier. Det kan f.eks. være, at du skal lære at tage vare om et nemt påvirkeligt nervesystem. Måske skære ned på arbejdsmængden, hvis årsagen er, at du er for stresset. Arbejde med fornemmelsen af at være forkert og ikke noget værd. Eller lære at de negative følelser også gerne må være der, og at de går over igen.

​

​​

Alkoholbehandling. Er du interesseret i alkoholbehandling, kan du finde mine kontaktoplysninger her: Kontakt psykolog i Aarhus.