Har du et problematisk forhold til mad?
"Jeg starter på en frisk i morgen."
"Nu jeg begyndt – så kan jeg lige så godt tømme pakken og få det ud af huset."
"Jeg skal bare tage mig sammen."
Et problematisk forbrug af mad kan se ud på mange måder. Det kan spænde fra voldsomme overspisninger, til opkastninger, og til at sulte sig selv ved evige slankekure. De befinder sig på et kontinuum, hvor vi på den ene side har overspisningerne og den anden har restriktiv adfærd:
Man kunne måske tænke, at det er to vidt forskellige fænomener, men faktisk hænger de meget sammen.
Overspisninger. Overspisninger er episoder, hvor du spiser store portioner mad på kort tid. De er ledsaget af en fornemmelsen af at miste kontrollen over, hvor meget du spiser. Ofte er de forbundet med stor skam og får derfor lov til at leve i det skjulte. Overspisninger kan være tæt knyttet til restriktiv spisning, idet de ofte kommer i kølvandet på en periode med begrænset madindtag.
Stærkt ønske om vægttab. Du kan i flere år have haft et stærkt ønske om vægttab. Du oplever måske evige slankekure og er altid i gang med at lægge nye planer om, hvordan du skal tabe sig. Det kan komme til udtryk i, at du oplever altid at fejle ved enten at spise for meget eller det forkerte.
Sult. Nogle kan have svært ved at mærke sultfornemmelser og bliver faktisk i tvivl, om det er sult, træthed eller en anden følelser. Andre kan opleve, at de godt kan lide sultfølelsen, fordi den giver en tryghed. Og atter andre kan opleve et ambivalent forhold, hvor de på en måde kan lide den, fordi den er et tegn på, at de ikke har spist for meget, men samtidig er bange for den og frygter at komme et sted hen med for lidt mad.
Fylder alt. Har man et problematisk forhold til mad, kan der være konstante tanker om netop mad. Man kan føle sig som besat, alt andet træder i baggrunden, og der kan være et mentalt regnskab over kalorieindtag. Nogle oplever tjekkende adfærd, hvor de f.eks. vejer sig flere gange dagligt, "tjekke" deller eller spejle sig. Dagens humør kan blive bestemt af tallet på vægten om morgenen; godt humør, hvis tallet er faldet/konstant; dårligt humør hvis tallet er steget. Det kan afholde dig fra at deltage i sociale aktiviteter, fordi du ikke kan overskue det mad, der serveres. I sidste ende kan det medføre isolation og depressive tendenser.
Brug for hjælp?
Har du et problematisk forhold til mad eller en spiseforstyrrelse, tilbyder jeg behandling. I nogle regi fokuserer behandlingen kun på vægtøgning, hvis der er tale om undervægt, ud fra tesen om, at undervægt reducerer kognitiv kapacitet til at arbejde med de psykologiske aspekter. Forskning tyder dog på, at der ikke ses disse kognitive forringelser, og derfor arbejder jeg både med krop og psyke. I min opfattelse nytter det ikke kun at arbejde med vægtøgning; vi er derimod nødt til at arbejde med den uro, som det giver at spise, og de underliggende årsager til spiseforstyrrelsen eller det problematiske forhold til mad.
Hvis du oplever, at mad fylder for meget i dit liv og har brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte mig: Kontakt psykolog i Aarhus.
