Overspisninger hos psykolog i Aarhus
Hvorfor spiser du, til du har det dårligt og mere endnu? Det er måske et spørgsmål, du har stillet dig selv, hvis du døjer med overspisninger. Mange, der oplever overspisninger, har selv svært ved at forstå dynamikkerne bag, da de ofte føles automatiske og ude af kontrol. Du har måske forsøgt at tage dig sammen – men overspisninger handler sjældent om mangel på selvdisciplin.
Overspisninger
Overspisninger er episoder, hvor man indtager en stor mængden mad inden for et relativt kort tidsrum – ledsaget af en intens fornemmelse af kontroltab.
Det kan opleves som om, at noget pludselig tager magten over en. Det føles ikke længere som et bevidst valg, men som om du bliver drevet af en stærk indre kraft, der nærmest kan minde om afhængighed.
For nogle opleves det som en midlertidig frakobling fra sig selv og omgivelserne, hvor maden får en dulmende eller regulerende funktion.
Selvom det kan føles som om, at viljestyrken pludselig forsvinder, handler overspisninger sjældent om mangel på selvdisciplin.
Overspisninger i psykologisk perspektiv
Fysiologiske faktorer: Sult avler overspisninger
Mange forbinder overspisninger med mangel på selvkontrol, men ofte handler det om noget lang mere grundlæggende: sult.
Når kroppen igennem længere tid har fået for lidt mad (f.eks. som følge af restriktiv spisning eller slankekure), vil den på et tidspunkt forsøge at kompensere. Det gør den med kraftige signaler om mad og med et presserende behov for at spise hurtigt og meget.
Et klassisk studie i denne sammenhæng er Minnesota Starvation Experiment (Keys et al., 1940'erne), hvor raske, unge mænd over seks måneder blev sat på en diæt, hvor deres daglige kalorieindtaget blev reduceret til halvdelen af det, som de egentlig havde brug for for at opretholde energibalance.
Det viste sig, at mændene begynde at udvikle tvangsmæssige tanker om mad, overspisninger, mistede kontakten til sultfornemmelser og andre symptomer, som vi i dag genkender fra spiseforstyrrelser.
Dette peger på, hvor stærkt kroppen reagerer, når den bliver underernæret. Overspisninger kan altså være en reaktion på sult og restriktiv spisning.
Disse mænds motivation for reduceret kalorieindtag var at deltage i forsøget. Personer med spiseforstyrrelser er derimod ofte motiveret af en idealkrop, som de stræber imod at opnå, hvilket kan tænkes at gøre det endnu mere kompliceret at opnå tilstrækkeligt energiindtag.
Psykologiske faktorer: Spiser dine følelser
Udover sult kan psykologiske mekanismer også spille ind i overspisningerne.
Spiser dine følelser. Mad kan fungere som trøst, som en måde at dulme uro, ensomhed eller tristhed på. Det kan virke beroligende på et overophedet nervesystemet. Det bliver en form for emotionsregulering – en strategi til at håndtere svære indre tilstande. Du spiser så at sige dine følelser.
Sort-hvid-tankegang. Hvis du har opsat mange regler for, hvordan du må spise, er det også nemmere at fejle. Hvis du spiser bare en lille smule mere eller noget "forbudt" kan du blive ramt af "du er du alligevel faldet i". Der kan komme en form for skyldfølelse og "nu er hele alligevel ligegyldigt".
Overdreven kontrol. Ofte ses et mønster, hvor du forsøger at opretholde streng kontrol over din spisning. Bruger du meget energi på hele tiden at være i kontrol over din spisning, kan du måske opleve behovet for at give slip engang imellem – og det bliver så et uhæmmet slip, hvor du giver dig lov til at skeje helt ud og spise alt det, som du ikke måtte.
Behandling af overspisninger hos psykolog i Aarhus
I et psykologforløb med fokus på overspisninger arbejder vi både med maden og med de psykologiske mekanismer.
Restriktiv spisning → overspisning: Spis mere for at undgå at spise for meget
Vi vil have fokus på at spise mere og regelmæssigt. Det kan virke kontraintuitivt at spise mere for at undgå at spise for meget. Men som beskrevet ovenfor kommer overspisninger nogle gange af for lidt mad.
Som forklaret oven for er restriktiv spisning ofte med til at vedligeholde overspisningerne – så derfor er det et godt sted at starte for at bryde den onde cirkel.
Mad som medicin. En del af "medicinen" imod overspisninger er altså mad. At få tilstrækkeligt mad. Også efter en overspisninger. Det handler om at komme tilbage til en balance, så du ikke bliver oversulten. Vi vil altså arbejde med at normalisere dine spisevaner, få en balanceret kost og et tilstrækkeligt energiindtag.
Restriktiv spisning. Restriktiv spisning kan skyldes mange ting. Et vist kropsideal eller en måde at lukke følelser ned på. I behandlingen kan det også være nødvendigt at arbejde med de psykologiske årsager til restriktiv spisning.
Regler. Jo færre regler der er for, hvad du må spise, jo mindre risiko er der også for at fejle. Vi vil derfor i et psykologforløb også kigge på, om du har nogle uhensigtsmæssige regler, der vedligeholder overspisningerne.
Behov for kontrol. Jo mindre kontrol der er, jo mindre behov er der også for at slippe kontrollen. Ved behandling af overspisninger hos mig som psykolog vil vi også kigge ind i eventuelt behov for kontrol. Hvordan ser dit liv generelt ud? Hvad sker der, hvis du forsøger at slippe kontrollen?
Bag ved overspisningerne
Vi vil i et psykologisk forløb også kigge på andre dynamiske årsager til overspisningerne. Vi vil sammen undersøge, hvornår de er startet, hvad de er et udtryk for og hvilken funktion de spiller i dit liv.
Hvad har de været en strategi til at håndtere? At regulere angst eller dine følelser generelt? Hvilke følelser har været svære at håndtere? Hvad har du stået med?
I et psykodynamisk perspektiv ser vi på, hvordan dine tidligere erfaringer og relationer har formet dit forhold til dig selv og til mad. Måske har overspisningerne hjulpet dig med at holde noget på afstand. Måske har de kunnet fylde et tomrum inden i dig. Måske har de dulmet en sorg.
Vi vil undersøge, hvad overspisningerne forsøger at gøre for dig – ikke som fjenden, men som et forsøg på at hjælpe. En hjælper som det måske er på tide at sige farvel til.
Kontakt psykolog i Aarhus – hjælp til overspisninger
Hvis du kan genkende dig selv i noget af ovenstående og er nået frem til, at du har brug for hjælp til overspisninger, er du meget velkommen til at kontakte mig.
"Efter et forløb hos Lila på cirka 1 års tid Har jeg fået stor hjælp til at håndtere min spiseforstyrrelse og de selvværdsproblemer jeg har døjet med. Hun er en psykolog der lytter og tager hånd om en. Fokus på de underliggende problemer og hvordan disse kan løses i stedet for kun at fokusere på “symptomerne”. Jeg ville anbefale Lila til alle der måtte kæmpe med lignende problemer."
