Senfølger efter seksuelle overgreb
Seksuelle overgreb i barndommen eller ungdomsårene kan have betydning for helt basale opfattelser af sig selv og andre. Samtidig er det noget, mange går med alene. Det kan derfor komme til at stå som en hemmelighed imellem en selv for de nærmeste, der gør, at man kan føle sig enormt ensom og isoleret.
Seksuelle overgreb
Seksuelle overgreb på børn og unge omfatter alle seksuelle aktiviteter, der finder sted i en ulige relation, og der derfor indgår et magtmisbrug. Det kan både foregå i og uden for familien, og der kan være tale om enkeltstående hændelser eller gentagne hændelser, som kan fortsætte over flere år.
Overgrebsmand og omsorgsperson. Seksuelle overgreb begås ofte af en person, som man egentlig har tillid til. Det kan være et menneske, som man egentlig føler sig tryg ved, men som samtidig begår overgreb på en. Det kan helt naturligt føre til, at man ikke ved, hvad man kan forvente af andre mennesker.
Reaktioner. Man kan også have svært ved at forstå egen reaktion. Hvorfor gjorde man ikke modstand? Her er det vigtigt at forstå, at når man i en situation, der tolkes som farlig, handler man helt automatisk ud fra nervesystemets vurdering af, om det er bedst at flygte, fryse eller kæmpe for at sikre overlevelse.
Senfølger
Senfølger er reaktioner på et traume, der forstyrrer udviklingen i barndommen og ungdomsårene. De umiddelbare reaktioner på seksuelle overgreb aftager eller forsvinder ikke, men resulterer i langvarige, negative effekter, som fortsætter ind i voksenlivet. Det er ikke alle, der har oplevet seksuelle overgreb, der oplever senfølger (ca. 60-80 % udvikler senfølger).
Mange der har været udsat for seksuelle overgreb, har oplevet en stor magtesløshed.
I voksenlivet. Folk, der har oplevet seksuelle overgreb, kan i voksenlivet oplever problemer med angst, depression, PTSD, lavt selvværd og selvmordstanker. Det er også naturligt at opleve problemer i relationer – det kan f.eks. være svært at have nogle så tæt på, det kan være svært at sætte grænser eller have ægte tillid. Nogle kan også have problemer med at mærke sig selv og tage beslutninger, da man som barn eller ung har oplevet at skulle lukke ned for væsentlige fornemmelser fra egen krop.
Magtesløshed. Har man oplevet et seksuelt overgreb, er det naturligt, at man har oplevet en stor magtesløshed forbundet dermed. Man kan forsøge at genvinde magten igennem hævnfantasier, hvor man tager kontrollen, eller en voldsom vrede, der nærmest æder en op. Det kan også være, at det udmønter sig i overdreven træning, et kompliceret forhold til mad og egen krop eller et misbrug, hvor man forsøger at komme væk fra de ubehagelige følelser forbundet med overgrebet.
Skam. Der er mange, der oplever skam og skyld efter seksuelle overgreb. Der kan f.eks. være skam forbundet med kroppens reaktion på seksuelle berøringer, og man bliver måske forvirret, fordi krop og sind ikke reagerer ens. Nogle beskriver det som en fornemmelse af, at kroppen forræder en.
Skyld. Der kan også være en form skyld involveret, hvis man som barn selv er blevet ved med at opsøge den voksne, der har påført overgrebene. Det er dog den voksne hjerne, der senere efterrationaliserer dette og kommer med en forklaring. Det er vigtigt at sætte sig i barnets sted for at forstå dette – overgrebspersonen har måske nemlig ikke kun stået for overgreb, men også for nærvær og opmærksomhed, som man måske ikke har fået andre steder.
Hemmelighedens betydning. Mange snakke ikke højt om seksuelle overgreb, men går med det alene. Det gør, at der kommer en hemmelighed imellem en selv og resten af verden. Man lærer således, at der er en del af en selv – og det endda en del, der er meget såret – der skal holdes skjult for selv de nærmeste. Det er min opfattelse, at det er vigtigt at begynde at sætte nogle ord på denne del og give den en historie.
Oplever du senfølger eller har brug for at bearbejde oplevelser i et psykologisk forløb, er du velkommen til at kontakte mig: Kontakt psykolog i Aarhus.