top of page

Parterapi

De levede lykkeligt til deres dagens ende. Sådan slutter de fleste eventyr og romantiske film efter, at de elskende efter mange udfordringer endelig får hinanden. Og hvad så? Enten afsluttes filmen, eller den elskede dør. Kun meget sjældent følger vi deres efterfølgende liv sammen. Ofte er det dog her, at de virkelige strabadser begynder, for tit ender vi i konflikter, skænderier og praktiske gøremål. I et parterapeutisk forløb hos mig, kommer I til at arbejde med den del, som ofte koges ned til én enkelt sætning i eventyr og romantiske film; det hårde og langstrakte arbejde i rent faktisk at leve lykkeligt til sine dagens ende.

Negative cyklusser

Når vi oplever konflikter, kan vi enten angribe eller trække os. Når vi så har to parter i en relation, kan vi få disse tre mønstre:

  • Begge kæmper

  • Begge undviger

  • En opsøger, mens den anden undviger

 

Alle tre mønstre kan ses, men særligt ofte ses mønsteret, hvor den ene part opsøger den anden part, men ikke føler sig mødt og derfor begynder at kritisere, angribe og komme med vrede tilnærmelser. Den undvigende part kan dermed blive ramt af en følelse af utilstrækkelighed, aldrig at kunne gøre sin partner tilfreds og i et forsøg på at beskytte sig selv, vil denne part begynde at trække sig og lukke ned følelsesmæssigt.

 

Et klassisk eksempel kan være et par, hvor kvinden har savnet sin mand hele dagen og set frem til, at de kan være sammen om aftenen. Da manden kommer hjem fra arbejde, ønsker han dog at bruge aftenen på at spille computer. Mens han gør det, føler kvinden sig efterladt alene tilbage med en fornemmelse af, at han ikke er til stede, men hellere ønsker at være sammen med sine venner online. Hun får en følelse af, at hun ikke betyder noget for ham og i et forsøg på at beskytte sig selv og skabe kontakt, begynder hun at bebrejde og kritisere ham, frem for at kommunikere, at hun føler sig alene. Manden reagerer derimod ved at trække sig yderligere tilbage, idet han ikke føler, at han kan gøre sin kone tilfreds og aldrig bliver god nok. Det forstærker hendes følelser af ensomhed, hvilket fører til yderligere bebrejdelser, og dermed er der sat en negativ, selvforstærkende spiral i gang.

 

Rollerne behøver ikke at være stationære, men positionerne kan skifte op igennem relationens udvikling. Rollerne afhænger desuden af hvilke historier vi har med os og kan også være relateret til køn, idet vi ofte lærer kvinder at tale om følelser, mens vi lærer mænd at bide dem i sig.

Undgående og opsøgende part

Alle mennesker har et behov for tilknytning. Vi ønsker at opleve samhørighed med andre og bliver angste, når der er risiko for at miste. Når vi føler, at en vigtig relation er truet, er det som om, der går en alarm i gang, og støjen derfra blokerer for alle andre signaler. Vi kan beskytte os selv ved enten at trække os eller angribe.

Den undgående part kan længes efter accept, være rædselsslagen for afvisning og beskytter sig selv ved at lukke ned følelsesmæssig, når vedkommende føler, at den opsøgende part angriber og er utilfreds. Den undgående part kan føler sig mødt af en masse krav, konstant utilfredshed og kritik, hvorfor den undgående part desperat forsøger at bede om et pusterum ved at trække sig. Det kan beskrives som en fornemmelse af bevæge sig i et landskab, hvor man ikke ved, hvornår man kommer til at træde på en landmine, og at der hele tiden er noget, der eksploderer omkring ørerne på en.

Den opsøgende part kan imidlertid have fornemmelsen af at blive ladt alene tilbage, mens vedkommende desperat forsøger at råbe den anden op ved at komme med vrede udbrud og kritik. Idet den anden part trækker sig, lades den opsøgende part endnu mere tilbage. Det kan beskrives som en følelse af at drukne alene, mens partneren ikke forstår råbet om hjælp.

Emotionsfokuseret terapi

I parterapi arbejder jeg ud fra en emotionsfokuseret tilgang, hvor vi fokuserer på de underliggende emotioner, der er relateret til vores behov for tilknytning. Vi anser emotionerne som information om, hvilke behov vi ikke føler bliver mødt.

Terapeutisk kommer vi til at arbejde med at få forståelse for, hvad der sker i den anden ud fra et tilknytningsmæssigt perspektiv. Når den ene kritiserer den anden for at spille for meget computer, handler det sjældent om computerspillet, men om ikke at føle sig vigtig nok og føle sig alene. Fra et tilknytningsperspektiv, kan vi forstå det sådan, at den opsøgende part udtrykker vrede, når vedkommende føler sig forladt, og kritikken er dermed et forsøg på at trække partneren tættere på. Den undvigende part føler sig derimod utilstrækkelig og kan trække sig eller pludseligt forsvinder i forsøget på at beskytte sig.

I terapien kommer vi til at arbejde med at genengagere den undvigende part og blødgøre den opsøgende part. Det handler altså om, at den undvigende part skal lære at sætte ord behov og følelser, frem for at trække sig. Den opsøgende part skal derimod lære at tale fra en mere sårbar position, hvor vedkommende kan sætte ord på følelsen af at være alene og mangle nærvær, frem for at komme med bebrejdelser og kritik.

bottom of page